Den nordsvenske by Skellefteå er virkelig vælten lige for tiden, selvom de færreste uden for Sverige kender navnet og ved, hvor byen ligger. 770 kilometer nord for Stockholm og 250 kilometer syd for polarcirklen. Breddegraden 64.5 nord.
Skellefteå er først og fremmest kommet i de internationale mediers overskrifter, fordi man her bygger Europas største fabrik til bil-batterier. Northvolt skal være Vestens svar på de kinesiske fabrikker, der leverer de fleste batterier til elbiler i dag.
Skellefteå har også en af verdens grønneste lufthavne. Ligesom i ni andre lufthavne i Sverige skal alle fly til og fra byen bruge 100 procent bio-brændstof senest i 2030.
Nu kommer Skelleteå så med et tredje og mindst lige så klima-rigtigt initiativ – nemlig et højhus hotel bygget i træ.
The Wood Hotel har 205 værelser fordelt på 20 etager. Med sine 75 meter er hotellet et af verdens højeste træ-konstruktioner. Det indeholder også tre gourmet restauranter og et spa-område med smuk udsigt til Västerboddens skove.
Navnet The Wood Hotel refererer ikke kun til bygningens materiale, men også til Skellefteås historie som en af Sveriges vigtigste producenter af tømmer.
Alt anvendt træ er hentet i lokal-området, og for hvert fældet træ til hotellet har man plantet et nyt i skoven. Dermed understreges, at bæredygtighed og cirkulær økonomi er nøgleord i projektet.
Det nye hotel er bygget så bæredygtigt, at det overordnet set absorberer mere end CO2, end det udleder. Det er CO2-negativt.
Det opnås bl.a. ved, at der på taget af Wood Hotel er anbragt solceller. De sender deres vedvarende energi ned i enorme batterier, hvor den kan lagres over længere tid.
På den måde kan de lange lyse sommernætter ved polarcirklen opsamle strøm, der kan bruges på de lange og mørke vinterdage.
Dertil kommer, at hotellet er bygget, så det kan håndtere Nordsveriges ekstreme klima og forblive energi-effektivt hele året rundt.
Naturligvis spiller naturen også en vigtig rolle, når gæsterne vil ud og se på andet end The Wood Hotel indefra.
Hvis man ikke ligefrem er interesseret i at kigge på den nye batteri-fabrik, hvor 4.000 mennesker skal være ansat, kan man først og fremmest lade sig imponere af nordlyset. Västbodden er nemlig en yndet destination til at se ”aurealis borealis.”
Andre aktiviteter, man kan kaste sig ud i, er f.eks. kørsel med hundeslæder, fouragering, vandringer eller en badedag ved Den Botniske Bugt.
The Wood Hotel er det seneste nye projekt i den svenske Elite gruppe af boutique hoteller. Den familie-ejede kæde har 39 hoteller fordelt over Sverige….
(Indledningsfoto til artiklen: White Architects / Elite Hotels)
Skriv et svar