Selvom charterselskaber og rejsebureauer melder om stor interesse for at tage på ferie i efterårsferien – nogle af de mest populære destinationer er sågar udsolgt – bliver langt størstedelen af danskerne hjemme.
68 procent hverken rejser til udlandet i næste uge eller tager i sommerhus. De holder sig derhjemme og tager sikkert på flere udflugter til lokale attraktioner.
Af de omkring 30 procent, der rejser til udlandet fra i morgen og i weekenden, holder langt de fleste sig til Europa. Spanien er danskernes favorit i uge 42. Fulgt af Grækenland og Tyskland.
Hos dem, der tager lidt længere væk, er det USA og Thailand, som danskerne har planlagt, at deres efterårsferie skal gå til.
Informationerne kommer fra en undersøgelse, som forsikrings-selskabet Europæiske ERV har foretaget blandt sine mange kunder.
Analysen afslører også, at kultur-oplevelser står øverst på ønskelisten, når danskere rejser ud i efterårsferien. 45 procent – tager på ferie for at slappe af og nyde livet på en solbeskinnet strand.
Hos en tredjedel er det vigtigt at have tid til og være sammen med familie og venner i ferien. Kun to procent tager på udlandet for at feste og holde party døgnet rundt.
Danskerne er i øvrigt ikke særligt overtroiske: 84 procent er ligeglade med, at udrejsen sker fredag den 13.
13 procent indrømmer, at de er en smule overtroiske, men tager afsted alligevel. Kun tre procent bliver hjemme, fordi de er bange for at rejse på denne dato.
Europæiske ERV’s rundspørge er foretaget blandt 585 kunder i slutningen af september og begyndelsen af oktober….
(Indledningsfoto til artiklen: Europæiske ERV)
Skriv et svar