De fleste danskere holdt på det sikre, da de skulle vælge ferie-destination her i 2019. London var igen det klart mest populære rejsemål – med Malaga og Bangkok på de følgende pladser.
Årets opkomlinge var de mere eksotiske Aserbajdsjan, Georgien og Fiji, der oplevede den største fremgang i interesse hos rejselyste danskere.
Det viser en opgørelse over de mest eftersøgte destinationer på den store hotel- og rejse-søgemaskine momondo.dk har lavet.
London altid nummer ét
Al diskussion om Brexit har åbenbart ikke skræmt danskerne fra at besøge Storbritannien i det forløbne år – og specielt London.
I 2019 har der dog været ekstra gode argumenter for at tage flyet til den engelske hovedstad: Det engelske pund har ligget i bund i forhold til den danske kroner, og London har som altid bugnet af seværdigheder og butikker.
Ifølge momondo.dk har den gennemsnitlige billetpris mellem København og London ligget på 632 kroner tur/retur.
Her er danskernes Top-10 rejsemål i 2019:
- London
- Malaga
- Bangkok
- Barcelona
- Paris
- New York
- Rom
- Berlin
- Istanbul
- Palma de Mallorca
Billigt til Berlin og Istanbul
Og apropos billetpriser. Den billigste storby at rejse til Europa har i år været Berlin. En returbillet fra København til Tysklands hovedstad har ligget på kun 519 kroner i gennemsnit
Ville man lidt længere væk, kostede flybilletten til Istanbul i Tyrkiet eller Marrakesh i Marokko på snit 1.669 kroner.
Tyrkiet har i det hele taget gjort comeback på hitlisten over billige destinationer. Seks af ti af de billigste rejsemål i verden var i 2019 tyrkiske.
Her er de 10 billigste rejsemål i Europa. Beløbet er den gennemsnitlige tur/retur pris for en flybillet på Economy Class fra København:
- Berlin – 519 kroner
- London – 632 kroner
- Gdansk – 658 kroner
- Prag – 718 kroner
- Bruxelles – 785 kroner
- Budapest – 818 kroner
- Milano – 891 kroner
- Krakow – 898 kroner
- Helsinki – 904 kroner
- Wien – 911 kroner
De nye steder at rejse til
Årets overraskelse i danskernes interesse er den tidligere sovjet-republik Aserbajdsjan. Landet i Kaukasus er højdespringeren hos momondo.dk med 54 procent flere søgninger end sidste år.
Aserbajdsjan er skarpt efterfulgt af en anden tidligere sovjetstat – Georgien – som danskerne har søgt 5o procent mere på sammenlignet med 2018.
“Vi ser en klar tendens mod, at de central-asiatiske lande har fanget danskernes opmærksomhed. Både Aserbajdsjan og Georgien ligger langs Silkevejen. De har kultur og arkitektur, som går tilbage til karavanerne mellem Europa og Asien at gå ombord i. Samtidig ligger temperaturerne i sommermånederne på knap 30 grader. Desuden er Centralasien endnu ikke så overrendt af turister, forklarer Lasse Skole Hansen. Han er dansk presseansvarlig for momondo.dk.
Ud over landene i Kaukasus mellem Europa og Asien, er det i høj grad sol, varme og smuk natur, der tegner billedet af de mest trendy ferie-destinationer blandt danskerne i det seneste år.
Her er de 10 nye rejsemål ifølge momondo.dk
- Aserbajdsjan
- Georgien
- Fiji
- Madagascar
- Costa Rica
- Kap Verde
- Japan
- Færøerne
- Tjekkiet
- Albanien
(Indledningsfoto til artiklen: Piviso / Pixabay)
Skriv et svar