Det populære Hotel Hillerød slutter sig fra januar 2020 til den internationale Best Western Hotels & Resorts kæde.
Det nordsjællandske hotel med 113 værelser skifter samtidig navn til Best Western Hotel Hillerød.
”Vi er et hotel med en stærk lokal profil og tætte relationer til vores faste kunder og gæster. Vi har succes med klassisk værtskab, hvor alle gæster bliver set og værdsat,” forklarer hotellets direktør Katja Slüter.
”Vi vil dog gerne udvide vores forretning og er derfor gået med i en kæde, der har et stærkt netværk i både Skandinavien og globalt,” fortsætter hun.
Best Western forkortede forleden sit overordnede navn til BWH Hotel Group. Koncernen med over 4.700 hoteller verden over, er opdelt i tre kæder – Best Western Hotels & Resorts, WorldHtels og SureStay.
I Skandinavien er der 160 hoteller i 100 byer. BWH er dermed den største, uafhængige hotel-gruppe i Norden….
(Indledningsfoto til artiklen: Hotel Hilerød)
Skriv et svar