Det er kun en uge siden, at Trends & Travel kunne fortælle, at dele-bolig-platformen Airbnb havde åbnet et særligt Corona hjælpe-program i Italien.
”Airbnb for Doctors and Nurses” stillede gratis lejligheder til rådighed for sundheds-personale, der manglede overnatnings-steder, mens de rejste rundt i det hårdt plagede Italien. Landet har flere Covid-19 ofte end noget andet i Europa.
Nu udvider Airbnb sit initiativ til at omfatte hele verden. Online platformen vil give gratis ophold til 100.000 læger og sygeplejersker.
I den forbindelse vil Airbnb gerne i kontakt med danske værter, som vil stille deres boliger til rådighed. Desuden søger Airbnb et firma, der kan koordinere hjælpe-indsatsen i Danmark.
Det globale – og danske – program er en overbygning til et samarbejder, som Airbnb indledte med den franske regering tidligere på ugen.
Det skaffer gratis boliger til franske læger, sygeplejersker og sundhedspersonale, som arbejder med bekæmpelsen af Corona pandemien.
Tusinder af husværter i Frankrig har reageret positivt på ideen og har stillet deres boliger og senge til rådighed for Covid-19 hjælperne. Airbnb håber naturligvis, at det samme vil ske i Danmark.
Airbnb gennemfører programmet sammen med Røde Kors og Røde Halvmåne samt med internationale organisationer for læger og sygeplejesker.
Airbnb ser bort fra alle afgifter og honorarer. Verdens største dele-bolig-platform stiller desuden sin enorme database og kontakt-netværk til rådighed.
Formålet er, at pleje-personalet får stillet gode og sikre overnatnings-steder til rådighed i nærheden af de hospitaler og i de byer, hvor de hver dag kæmper mod Corona virussen døgnet rundt.
Værterne skal som udgangspunkt stille deres boliger gratis til rådighed. I nogle lande kan de få statsstøtte til udlejningen.
Airbnb stiller en række krav til udlejerne: Boligerne skal f.eks. være ekstra godt rengjort, og værterne holder naturligvis social afstand til deres lejere.
Danskere, som er interesseret i at medvirke i hjælpe-programmet for lokalt sundheds-personale, kan finde flere detaljer via følgende link.
(Indledningsfoto til artiklen: Mohamed Hassan / Pixabay)
Skriv et svar