Kærlighed er en sjov ting. Først søger man længe efter den. Når den udvalgte er fundet, og vedkommende gerne vil giftes med en, kommer spørgsmålet om, hvor bryllupsrejsen skal gå hen.
For den japanske milliardær og kunstner Yusaku Maezawa er historien lidt den omvendte. Han har nemlig for længst bestilt og betalt bryllupsrejsen. Nu mangler han bare at finde kvinden, der skal med.
Maezawa var nemlig den første privatperson, der bookede plads på Elon Musks SpaceX jomfru-rejse til månen.
Med andre ord bliver han den første ”turist” ombord på Starship raketten. Nummer to skal være Maezawas nye hustru.
Den 44-årige rigmand har nemlig besluttet, at han ikke gider tage den lange rejse alene. Han vil ikke nøjes med at se på månen nede fra jorden. Han vil stå og kigge ned på jorden fra månen. Sammen med sit hjertets udkårne.
Hvem det end bliver, som tager med Maezawa på den himmelske rejse – hun bliver den første kvinde på månen.
Problemet er blot, at den japanske rigmand ikke har fundet kvinden i sit liv endnu. Han har ikke haft tid, siger han ifølge den amerikanske avis ”Washington Post.”
For at sætte processen i gang har Maezawa derfor sat processen i gang ved at lægge et opslag på sin på sin Twitter profil.
Her beder han om ansøgninger fra ”enlige kvinder fra 20 år eller ældre.” De skal ønske at leve livet fuldt, være positive og have en smuk personlighed.
Kvinden, der bogstavelig talt kaster sig ud i sit livs eventyr, må desuden acceptere, at hele udvælgelses-øvelsen bliver optaget på tv til en international streaming tjeneste….
(Indledningsfoto:SpaceX)
Skriv et svar