(Opdateret) Det kan godt være, at Corona-passet fungerer i hele EU, men det forhindrer ikke, at nogle lande er mere åbne end andre for danske rejsende.
Det ser man tydeligt i Udenrigsministeriets nye opdaterede rejsevejledninger. De er gyldige fra i morgen lørdag den 3. juli klokken 16.
På den glade front er Holland, Estland, Letland og Ungarn nu markeret grønne. Det betyder, at man skal være forsigtig, men ikke rådes fra at rejse dertil. Samtidig skal man ikke i karantæne i Danmark, når man vender tilbage derfra.
Det skal man til gengæld med Cypern. Corona smittetallene på den populære ferieø i Middelhavet er røget den forkerte vej – fra grønt til gult.
Hvis man har planer om at tage til Spanien, skal man holde tungen lige i munden. Underforstået, hvilke regioner man vil besøge.
Baskerlandet og regionen Navarra har fået grønt lys, mens Catalonien med Barcelona samt Valencia og Melilla nu har en advarende gul farve. Det samme gælder Bosnien-Hercegovina, Jordan, Kosovo, Moldova og Montenegro.
Udenrigs-ministeriet fraråder desuden alle ikke-nødvendige rejser – det vil sige ferier – til lande, der har stærke begrænsninger for indrejsende danskere. Også, selvom landene sagtens kan have lave smittetal.
Disse lande er nu skraveret orange på ministeriets hjemmeside.Vigtgst er her nok Canada, men det gælder også Armenien, Aserbajdsjan, Brunei og Qatar.
Endelig er der flere lande og regioner, der er gjort røde på grund af alt for høje smittetal. Det gælder Skotland, Rusland samt tre britisike regioner.. North West, North East og Yorkshire and The Humber
(Indledningsfoto til artiklen: Ben Scherjon / Pixabay)
Skriv et svar