Hollywood er ikke kun berømt for sine mange film og filmstjerner. Lige så kendt er Hollywood skiltet på en bakke oven for de mange filmstudier
Dette skilt fylder nu 100 år. Et jubilæum, der skal fejres på rigtig show-bizz manér.
Rejser du til Los Angeles i løbet af de kommende måneder, vil de mange fødselsdags-arrangementer være svære at overse.
Først og fremmest er man i gang med at indsamle penge til at bygge et Hollywood Sign Visitor Center, der skal åbne i god tid end selve den runde dag. Den falder først den 8. december.
De berømte bogstaver blev oprindeligt placeret som reklame-skilt for en ny bydel, man ville udvikle til de mere velhavende borgere af Los Angeles.
Det gik dog ikke lang tid, inden alle planer om at fjerne skiltet igen blev aflyst. Det var nemlig blev et symbol for hele den amerikanske film-industri.
I 1973 blev skiltet beskyttet som et officielt kultur monument, og i 1978 indledte handelskammeret i Hollywood en rednings-aktion for at udskifte det gamle og mørnede skilt med en ny og mere holdbar version i samme design.
Den bedste udsigt til Hollywood skiltet har man i øvrigt fra hjørnet af Hollywood Boulevard og Highland Avenue lige ved siden af Walk of Fame fortovet.
Man har også en fornem udsigt til skiltet, hvis man kører op i bakkerne ved Griffith Observatory. Her kan man tillige studerere og tage billeder af hele Los Angeles sådan lidt ovenfra….
(Indledningsfoto til artiklen: Clementp.fr / Wikimedia)
Skriv et svar