Best Western hotelkædens udvalg af værelse i København bliver 240 værellser rigere, når et af de velkendte hoteller omkring Københavns Lufthavn skifter tilhørs-sted.
Hotellet i Kastrup har hidtil været et Quality Hotel, men har besluttet at gå over til den internationale Best Western kæde pr. 1. oktober.
Hotellet skifter samtidig navn til Best Western Plus Copenhagen Airport. Det er fire-stjernet og ligger kun 900 meter fra lufthavnen. Lige ved siden af Metroens Kastrup station. Herfra tager det mindre end 15 minutter at nå Københavns indre by.
Hotel Dan drives af Copenhagen Hospitality, der har valgt at skifte kæde, fordi Best Western har en effektiv international platform og et loyalitets-program med 40 millioner medlemmer.
Dan bliver Best Westerns tredje hotel i København – og måske kædens vigtigste. Lufthavnen på Amager vokser, og det ene hotel efter det andet skyder i øjeblikket op i nærheden af start- og landingsbanerne….
Skriv et svar