Mange danske hoteller er kreative i forsøget på at få fyldt deres tomme værelser op under Corona krisen, der efterhånden har varet et halvt år.
På det københavnske citizenM hotel, der er del af en hollandsk kæde, er man kendt for at være på forkant med teknologier og koncepter, der er tilpasset ”digitale nomader” og fjern-arbejdende mennesker.
Dette forspring gjorde det bl.a. muligt for citizenM at indføre verdens første kontaktløse hotel-opkald i sommers.
Her kan gæster administrere hele deres hotel-ophold fra før ankomst til selve udtjekningen fra deres gratos app på mobilen.
Alt ind imellem kan også styres fra mobilen. Inklusive belysning og varme på værelset, tv og streaming, room service, bestilling af mødelokaler, booking af besøg ude i byen osv.
Den digitale satsning, der allerede var i gang igennem flere år med små iPads på alle værelser, har været med til at hjælpe citizenM bedre igennem Corona krisen end de fleste af sine konkurrenter.
Modsat trenden har citizenM således kunne registrere en stigning i overnatninger på de fleste af sine hoteller i det seneste halve år.
citizenM følger nu op med et nyt initiativ, der tager hensyn til en anden international mega-trend i det moderne samfund. Nemlig flere freelancere og ”digitale nomader”, der bor med deres laptop og holder kontor på de hoteller, hvor de overnatter.
Hotelkæden, lancerer derfor nu hotel-ophold på abonnement. Det ene er et såkaldt globalt pas. Det andet et abonnement rettet mod virksomheder.
Sidstnævnte ”Corporate Subscription” er en smart sove-arbejde-mødepakke til firmaer med ansatte, der rejser regelmæssigt, udsendte teams eller lokale repræsentanter.
De får nu et alternativ, hvor en medarbejder kan arbejde i citizenM’s lounge område når som helst, sove i tre nætter inklusive morgenmad, bruge hotellets mødelokaler eller underholde kunder i citizenM’s tagterrasse bar. Alt sammen for 500 euro om måneden.
Abonnementet skal kunne løse de typiske udfordringer, som virksomheder gerne vil spare sig selv for. Det er f.eks. leje af dyre eksterne mødelokaler, spildtid på at søge hoteller og møde-faciliteter osv.
Abonnenterne har fuld fleksibilitet: De kan købe adgang for en måned ad gangen til så mange medarbejdere, de ønsker – eller naturligvis sig selv.
Alternativt kan de tegne et helt års abonnement, hvor den 12. måned så bliver gratis for de mest hyppigt rejsende fra virksomheden.
Den anden citizenM nyhed er et globalt pas. Det henvender sig til enkelt-personer, der ønsker at rejse verden rundt og samtidig have god internet kontakt med hjemmebasen. Målgruppen er digitale nomader, fjern-arbejdere, freelancere, bloggere, fotografer osv.
De kan flytte ind på et citizenM hotel for bare 50 euro pr. nat, når man tegner et abonnement for en måned. Dertil kommer rabat på mad og drikkevarer.
På hvert citizenM har de både adgang til high-tech værelser, dedikerede arbejdsområder med skrivebord, hurtige internet og hotel-placeringen enten i centrum eller tæt på en lufthavn.
Det eneste krav for at få et globalt pas fra citizenM er, at abonnenten bor midst syv nætter på ét hotel og maksimalt i 29 nætter.
Passet ventes at blive eftertragtet – trods de mange rejse-restriktioner ude i verden lige nu. citizenM udsteder nemlig kun 1.000 pas.
Alle 21 hoteller i citizenM kæden tilbyder de nye abonnementer. Det danske hotel ligger på Rådhuspladsen i København. Yderligere syv nye adresser åbner i 2021.
citizenM har i øjeblikket hoteller i 14 byer – Amsterdam, Rotterdam, London, Glasgow, Paris, Zürich, Genève, København, New York, Boston, Seattle, Washington DC, Kuala Lumpur og Taipei. Næste år kommer Los Angeles, Miami, San Francisco og Chicago med….
(Indledningsfoto til artiklen: citizenM)
Skriv et svar