Det er ikke mere end godt et år siden, at den farverige norske hotelkonge Petter Stordalen forførte den danske presse med sine store ord og armbevægelser.
Det var, da Stordalen stod frem som den danske rejsebranches store redningsmand. Da havde nordmanden nemlig købt Danmarks største rejse-arrangør Spies med tilhørende flyselskab.
Sidste år fulgte Stordalen op med at åbne det nye luksus-hotel Villa Copenhagen i den gamle postbygning bag Københavns hovedbanegård.
Planen var så, at næste trin skulle være et stort Comfort hotel ved Københavns Lufthavn. Opført ved siden af det Clarion hotel, som Stordalens Strawberry koncern havde overtaget fra Hilton et par år tidligere.
Men så kom Corona og smadrede hele rejse- og hotelbranchen. Også Petter Stordalens Strawberry Forever koncern har tabt milliarder på virussen og må derfor begynde at skære ned.
Det første snit i Danmark skete i dag, da det kom frem, at Stordalen har solgt sit kendte designer-hotel Skt. Petri til amerikanske investorer.
Skt. Petri er det andet hotel, som Stordalen skiller sig af med. Tidligere har han måttet lukket Comfort Hotel Stavanger i Norge.
Den norske erhvervs-avis Dagen Næringsliv (DN) skriver, at Nordalen scorer en solid gevinst ved at sælge Skt. Petri.
Den amerikanske investeringsfond Starwood Capital, der bl.a. ejer Marriott kæden af hoteller, betaler 1,5 milliarder kroner for Skt. Petri.
Det fem-stjernede hotel i de gamle Daels Varehus bygninger i hjertet af København, har 288 værelser. Hotellet har været i Stordalens hænder siden 2013 og er uden tvivl det mest kendt designer-overnatnings-sted i Danmark.
Ifølge Dagen Næringsliv skal Petter Stordalens Nordic Choice selskab fortsætte med at drive Skt Petri under de nye ejere.
Branche-rygter vil vide, at nordmanden nu har planer om at sælge sit andet københavnske luksus-hotel – Villa Copenhagen – på tilsvarende vis. Dette er dog hverken blevet direkte bekræftet eller afkræftet i dag.
I en fælles pressemeddelelse fra Starwood og Strawberry hedder det, at de to vil fortsætte samarbejdet om investeringer på det nordiske marked. De ord kan man så lægge i, hvad man vil. Men de betyder, at vi nok snart hører mere nyt fra den kant.
Skt. Petri har 288 værelser og suiter. Petter Stordalens økonomisk trængte hotelkæde, Nordic Choice Hotels, skal fortsat drive Skt. Petri-hotellet. Starwood Capital arbejder med planer om en videreudvikling af hotellet.
Starwood Capital og Strawberry Forever oplyser i pressemeddelelse, at de vil fortsætte samarbejdet om investeringer på det nordiske marked.
(Indledningsfoto til artiklen: Hotel Skt. Petri)
Skriv et svar