Spanien er ikke, hvad det har været.
I hvert fald begynder de nord-europæiske turister at svigte klassiske feriemål som Mallorca og Gran Canaria.
Konkursen hos Europas største rejsekoncern – Thomas Cook Group – gjorde ondt i Spanien, men krisen begyndte at snige sig ind længe før.
Storm og regn i sommeren 2018 og Tyrkiets comeback gjorde også deres. Spanien har gennem flere år levet højt på Tyrkiets politiske uro.
Nu er priserne endt med at være for høje i Spanien. Det er blevet for dyrt at rejse til Mallorca – og turistskatterne har ikke gjort det nemmere. De får hele tiden skylden, når de spanske hotel-ejere klager sig.
Nu er priserne endt med at være for høje i Spanien. Det er blevet for dyrt at rejse til Mallorca – og turistskatterne har ikke gjort det nemmere. De får hele tiden skylden, når de spanske hotel-ejere klager sig.
Resultatet vil kunne ses meget tydeligt i de kommende uger og måneder. Langt flere hoteller på Mallorca vil være lukket her i vinter-perioden end normalt.
Ifølge det norske nyheds-medie flysmart24.no vil der være tale om hvert tredje hotel i Mallorcas største by Palma.
Sæson-lukninger er ikke usædvanlige for hoteller på populære feriemål i Syden. Men at over 30 procent gør det, har man set før på Mallorca.
Lukningerne varer heller ikke bare i en måned – typisk i januar – der så kan bruges til at renovere og gøre klar til næste års ryk af nord-europæiske turister. I år er to-tre måneder med dørene låst bare udbredt.
”Vi har aldrig før manglet så mange turister i januar og februar måned. For bare nogle år siden ville denne situation have været helt utænkelig,” siger Javier Vich til den spanske avis Ultima Hora. Han er chef for hotelejer organisationen for Palma og Cala Mayor på Mallorca.
Vich siger samtidig, at der er blevet åbnet alt for mange nye hoteller i de senere år. Nu, hvor turist-strømmen svækkes, bliver det en hård overlevelses-kamp. Hotel-formanden forudser flere hotel-konkurser i 2020.
De eneste, der sikkert er glade for udviklingen, er de mallorciner, som synes, at deres hjemø er blevet alf for overbefolket af turister.
Gennem flere år har de demonstreret mod turist-strømmen, der har været med til at drive dem fra hus og hjem.
Grund-ejere vil hellere sælge til hoteller, og ejendoms-ejere leje ud til turister gennem online platforme som Airbnb. Det giver højere indtægter end at have lokale spaniere boende….
(Indledningsfoto til artiklen: ree Photos / Pixabay)
Skriv et svar