
Når en virksomhed fejrer store begivenheder, bliver det som regel gjort med en reception med skåltaler, vin med bobler og med officielle gæster fra nær og fjern.
Sådan skal det dog ikke foregår, når Hotel Norden i Haderslev fejrer 10-års jubilæum som del af kæden Danske Hoteller.
Ledelsen har således fravalgt al festivitas på dagen og giver pengene videre til hotelgæsterne: I hele marts kan de købe overnatninger til samme priser som for 10 år siden.

(Foto: Danske Hoteller)
I praksis betyder det, at man i marts kan købe to overnatninger og to gange tre-retters menu for kun 995 kroner. Med i prisen følger eftermiddags-kaffe på ankomstdagen.
Ifølge Hotel Norden er det en eksakt kopi af et tilbud fra 2015.
Gennem de 10 år har det kendte Haderslev hotel udviklet sig på mange måder:

(Foto: Danske Hoteller)
Det gastronomiske niveau er hævet meget. Der er bygget nyt køkken, nye badeværelser og en ny terrasse ud mod Damparken.
Også økonomisk har Hotel Norden flyttet sig markant siden 2015. I dag er den årlige omsætning steget med 50 procent.
Hotellet ligger i en bygning fra 1800-tallet, der gennem årene har fungeret både som højskole-hjem og forsamlingshus. Under besættelse var det gæstgiveri….
(Indledningsfoto: Danske Hoteller)
Skriv et svar