Når det nu ikke ser ud til, at Danmark og København bliver oversvømmet af udenlandske turister her til sommer, må man gå efter det nære – og det er at lokke mange flere vest-danskere til hovedstaden.
Lokkemaden kommer i skikkelse af en stor kampagne, som Wonderful Copenhagen netop har skudt i gang. Den skal køre hen over hele sommeren og har en sjov video som sit hjerte.
Kampagnen tager udgangspunkt i en undersøgelse, der viser, hvordan jyder og københavnere opfatter hinanden.
Der er fordomme begge veje, og de skal nu udryddes – i hvert fald dem, som vestdanskere har af de mennesker, der bor i landets største by:
Jyderne mener f.eks, at København er larmende og ikke spor børnevenlig. Københavnerne selv er ikke hyggelige, men til gengæld altid ”fremme i skoene.”
http://https://www.youtube.com/watch?v=-WosLUy91Os
Med et glimt i øjet prøver videoen at modbevise disse påstande: Den viser bl.a, at hovedstaden både er en storby og har sine stille oaser.
Desuden er der altid nye og spændende ting at opleve i København. Ingen har oplevet alt i den danske hovedstad. Ikke engang dens egne indbyggere.
Og københavnerne selv? De modtager gæsterne fra andre dele af Danmark med åbne arme og en stor portion kærlighed. Hævder filmen.HHHz
Den nye kampagne er en del af genopretnings-planen Comeback Copenhagen, som Wonderful Copenhagen lancerede sammen med Erhvervsministeriet og Københavns Kommune i februar….
(Indledningsfoto til artiklen: Darth Liu / Unsplash)
Skriv et svar