Normalt er det norske Hurtigruten, som nupper overskrifterne, når der skal skrives om bæredygtige krydstogter, skibe på elmotor og ferierejser til ekstreme områder af kloden som f.eks. nordhavet eller Antarktis.
Hurtigruten var da også det første rederi med krydstogtskibe, der sejler med hybrid drift. Det vil sige en blanding af elektricitet og flydende naturgas (LNG) i stedet for den traditionelle tunge og forurerende bunkers olie.
Nu ser nordmændene imidlertid ud til at få stærk konkurrence fra Frankrig. Både på det grønne image og de destinationer, som krydstogtskibene skal besøge.
De såkaldte expedition-del af krydstogterne var i stærk fremgang inden Corona, hvor mange mennesker hellere ville have en ægte oplevelse til søs på et lille skib end masse-turisme på kæmpe cruisere med tusinder af mennesker ombord.
At ekspeditioner vil fortsætte, hvor de slap under pandemien, satser det franske rederi Ponant også på. Det har netop modtaget ”Le Commandant Charcot” fra det norske VARD værft i Ålesund.
Ponant er mest kendt for krydstogter i luksus-klassen, men satser med ”Le Commandant Charcot” og dets søsterskibe også på de mere vilde sejladser.
”Le Commandant Charcot” er det franske rederis førs hybrid-elektriske krydstogtskib, der er indrettet, så det kan sejle i f.eks. polar-egne. Det er Ponans syvende nybygning på fire år og selskabets 13. skib.
Det nye franske skib har plads til 245 gæster i 125 kabiner. Ud over de eventyrlystne krydstogt gæster vil nogle af kahytterne altid være optaget af forskere og videnskabsmænd.
”Le Commandant Charcot” sejler på enten el, som dets batterier fyldes op med i havne og ved at opsamle rest-energi fra brændstof-motorerne. Eller det sejler – og det sker nok mest – på LNG – Liquefied Natural Gas).
Det nye skib er så solidt konstrueret, at det er godkend til Isklasse PC2. Det er de næst-højeste og betyder, at skibet må sejle hele året rundt i middeltyk fler-årig is.
Ifølge Ponant betyder det, at ”Le Commandant Charcot” kan sætte kursen mod de mest afsides polar-regioner, som kun få andre krydstogt-skibe kan nå frem til. Det kunne f.eks. være den geografiske nordpol.
Rejsen ombord på det 150 meter lange og 28 meter brede skibkan både være hvile og aktiviteter: Gæsterne kan f.eks. lytte til foredrag, sejle i kajak, tage på vandretur og bade i iskoldt vand – bogstavelig talt….
(Indledningsfoto til artiklen: VARD)
Skriv et svar