Ledelse og medarbejdere hos det populære norske færge- og krydstogt-rederi Hurtigruten går rundt med væg-til-væg smil i disse dage.
Efter hårde halvandet år med nedlukning af krydstogt divisionen på grund af Corona og kun begrænset sejlads med postskibene langs Norges kyster er der kommet vildt gang i butikken igen.
Antallet af bookinger i første kvartal af 2021 var næsten 50 procent højere end nogensinde før Corona pandemien. Folk kan ikke vente med at komme ud at sejle igen.
Bestillingerne hos Hurtigruten Expeditions, der er verdens største rederi med ekspeditions-krydstogter, er det især rejser i 2022, som er eftertragtede. Her er salget 45 procent højere end i 2019.
”Når folk snart kan vende tilbage efter pandemien, vil de opleve noget særligt. Det kan de på vores ekspeditioner, der foregår på relativt små skibe, hvor de har fine muligheder for at opleve natur og eventyr,” forklarer Daniel Skjeldam. Han er topchef for Hurtigruten Group.
Bestillinger til sommer og efterår 2021 begynder også at komme nu, efter at norske medier har meldt om snarlige lempelser i landets skrappe rejse-restriktioner. Det har Hurtigruten kunnet mærke tydeligt i de seneste 30 dage.
Hurtigruten vil derfor genoptage sin færgefart i fuldt omgang fra juli Alle rederiets syv skibe vil så være i gang igen på ruten fra Bergen til Kirkenes, som mange betragter som en af verdens smukkeste rejser til søs.….
(Indledningsfoto til artiklen: Katja Fuhlert / Pixabay)
Skriv et svar