De fleste forbinder Hurtigruten med de berømte postskibe, der sejler langs Norges kyst og hele vejen op til Europas nordligste punkt.
Siden sidste år er Hurtigruten blevet delt i to, således at postskibene er placeret i et eget selskab og krydstogtskibene i Hurtigruten Expeditions.
Sidstnævnte har i øjeblikket travlt med at få et comeback, efter at Corona pandemien har lammet krydstogt-branchen i mere end et år.
Det nyeste tiltag hos Hurtigruten Expeditions er et krydstogt langs Afrikas vestkyst, der indledes i november 2022. Hurtigruten er det eneste rederi, som tilbyder sejladser i den del af verden.
Krydstogtet foregår på MS Spitsbergen, der med sine knap 200 gæster er meget overkommelig i størrelsen. Især, når man sammenligner med de kæmper, der sejler i Middelhavet eller Karibien.
Ud over luksus-tingene, som man forventer på et moderne krydstogt-skib, indeholder Spitsbergen også et Science Center, hvor gæsterne kan drøfte rejsen med eksperter i f.eks. biologi, geografi, oceanologi eller zoologi.
Krydstogtet langs Afrikas vestkyst varer 13 dage. Undervejs besøges bl.a. Kap Verde øerne, Gambia, Guinea-Bissau, Senegal og Bissagos arkipelet, som kun har meget få turister. Udgangshavn er Dakar i Senegal.
Hurtigruten Expeditions har planlagt fem krydstogter til Afrika næste år. Det første afgår den 27. november 2020 og suppleres af afgange den 9. og 21. december samt den 2. og 14. januar 2023.
For nylig præsenterede Hurtigruten planer for at besøge Galapagos øerne året rundt. Første togt foregår i begyndelsen af 2020.
Desuden vil det norske rederi åbne en række krydstogter til Madeira og De Kanariske Øer i løbet af næste år….
(Indledningsfoto til artiklen: Katarzyna Urbanek / Unsplash)
Skriv et svar