Siden januar har de berømte Hurtigruten postskibe fået en konkurrent på sejladserne langs den norske kyst. Ikke mindst på ruten fra Bergen og op til Kirkenes med Nordkap.
Havila Voyages brød Hurtigrutens 130 år gamle monopol med at forbinde 34 havnebyer med hinanden. Først var skibene mest til post og færgedrift, men i de senere årtier er ruten også blevet en af Norges store turist-attraktioner.
Havila Kystruten nåede dog kun at være i gang i tre måneder, før rederiet røg ind i et politisk stormvejr. Det skete i går med et forbud mod at sejle.
Problemet ligger i, hvordan Havila er finansieret. Det er sket via det russisk-ejede leasing-firma GTLK Asiam der er omfattet af de vestlige landes Ukraine-sanktioner mod Rusland.
De norske myndigheder har ikke kunnet få garanti for den nødvendige forsikrings-dækning og har derfor forbudt Havila Capella at forlade havnen i Bergen.
Havila Kystruten havde forgæves håbet at få en dispensation inden påske og ville til sidst sejle direkte fra Bergen til Tromsø uden at besøge havnene ind i mellem.
Forbuddet har bl.a. betydet, at en påske-rundrejse langs Norges kyst må aflyses. Passagererne bliver fløjet hjem og tilbudt erstatning.
Havila Kystruten direkte konkurrent – Hurtigruten – tilbød i aftes, at lokale rejsende med billetter til Havila, kan sejle med dem i stedet for. Billetterne vil være gyldige på Hurtigrutens skibe.
Både Hurtigruten og Havila satser på skibe, der hører til de mest klima-rigtige på verdenshavene. De har hybride motorer, der drives af elektrisk strøm, indtil batterierne er tomme. Derefter bruges flydende naturgas (LNG)….
(Indledningsfoto til artiklen: Havila Voyages)
Skriv et svar