Økonomisk krise og stigende priser for rejser og overnatninger er de største forhindringer for, at international turisme kan vende tilbage til de gode tider.
De to er til gengæld svære at overvinde, vurderer FN’s globale turist-organisation UNWTO i en ny status-rapport.
Turismen er ellers godt på vej retur efter næsten tre års nedtur på grund af Corona pandemien.
I sommers nåede turismen 90 procent af før-Corona-niveauet, da omkring 700 millioner turister rejste internationalt i perioden fra januar til og med juli.
Over dobbelt op i forhold til sommeren 2022, men stadig 16 procent under 2019, der var det seneste normale år inden pandemien.
UNWTO forventer, at international turisme vil komme op på mellem 80 og 95 procent af sit gamle niveau inden dette års udgang.
Det kræver dog, at folk stadig har et opsparet rejse-behov og en udve, der kan overvinde svære økonomiske tider og stigende priser.
Desuden vurderer UNWTO, at politiske kriser og krige i Ukraine og Mellemøsten kan påvirke salget af ferie-rejser.
Til gengæld betragtes sygdoms-epidemier og ujævn udrulning af vacciner ikke længere som en vej-spærring for et fuldt comeback til tiderne fra før Corona….
(Indledningsfoto til artiklen: NoName 13 / Pixabay)
Skriv et svar