
Hvert år omkring denne tid får jeg emails fra læsere, der gerne vil have gode råd om drikkepenge i udlandet, inden de for alvor tager hul på forårets og sommerens ferie sydpå.
Flere af spørgsmålene handlede konkret om Italien, hvor læserne er i tvivl om, hvorvidt man overhovedet skal give drikke – og hvis – hvor meget.
I Danmark og Tyskland er drikke som udgangspunkt inkluderet i den regning, man får fra restaurant bar og cafe.
Det betyder naturligvis ikke, at man ikke godt kan give lidt ekstra drikkepenge, hvis man føler sig godt behandlet af personalet, eller maden har været exceptionelt god til prisen.
Italien har derimod en fast regel eller tradition, der fortæller, hvordan I skal forholde jer, når I vil afregne på restaurant, cafe eller bar.
I Italien er det ikke almindeligt at give drikkepenge i en restaurant. Det skyldes, at der som regel står et punkt på regningen for bestik og brød.
Det hedder ”coperto” på italiensk og svarer til, hvad de fleste ville have givet som drikkepenge.
Har service og mad også været rigtig god, kan man selvfølgelig altid give ekstra drikkepenge.
De skal lægges som kontanter på bordet. Hvor meget er op til gæsten. Drikkepenge betalt via kreditkort er ikke normalt i Italien.
Står der ikke et ”coperto” punkt på regningen, betaler man normalt fem eller ti procent. Det gælder på restauranter og cafeer, der serverer mad.
På barer i Italien betaler man normalt ikke drikkepenge, og kører man i taxi, runder chaufføren som regel op til nærmeste runde beløb….
(Indledningsfoto til artiklen: Curated Lifestyle / Unsplash)
Skriv et svar