Det kunne se ud, som om der er ved at komme bevægelse i den hårknude, som Europas største lavpris-selskab ellers var endt i med sine piloter og sit kabine personale.
I de senere uger er Ryanair rendt ind i den ene arbejds-nedlæggelse og strejke efter hinanden. I flere europæiske lande.
Resultatet har været aflysninger af hundreder af afgange, som dog kun i lav grad er gået ud over danske Ryanair passagerer.
Her til morgen meddelte Ryanair, at der er opnået enighed mellem flyselskabet og sine piloter i Irland.
De har været de mest hidsige i den diskussion, som er blevet ført mere i medierne og på internet end ved forhandlings-bordet med fagforeningen Forsa på den ene side og Ryanairs ledelse på den anden.
De to parter skal have forhandlet i 22 timer i træk, før de fandt frem til et kompromis. Det skal de irske piloter nu stemme om, inden det kan godkendes eller bliver forkastet. Stridighederne har drejet sig om lønninger, ferie, belønning for anciennitet og udstationerings-regler. De irske piloter strejkede i fem dage for at gennemtvinge deres krav.
Enigheden mellem Ryanair og sine piloter gælder dog foreløbig kun i Irland. I andre lande er forhandlingerne gået i stå. Det oplyser bl.a. den tyske pilot-fagforening Cockpit, der nu overvejer at trække en ekstern mæglings-person ind.
Spørgsmålet er så også, om det er ledelsen i Ryanair, som er ved at være mør. Og måske først og fremmest topchefen Michael O’Leary, der tegner lavpris gigantens profil udadtil.
Hvem er egentlig denne karismatiske og kontroversielle person, som britiske medier ofte kalder den benhårde spasmager.
Det er helt klart O’Learys fortjeneste, at Ryanair er blevet så stor, at flyselskabet i dag har over 130 millioner passagerer om året. Dermed har den iltre irer mere end nogen skabt lavpris bølgen i Europa. På godt og ondt.
Da O’Leary kom til det hensygnende Ryanair i 1994, vendte han flyselskabet på hovedet. Med forbillede i discount supermarkederne nede på jorden. Minimal administration, få varer på hylderne og billige priser.
O’Leary har engang forklaret strategien til engelske medier. Oversat til danske forhold sagde han, at ”Ryanair er luftfartens Netto, Aldi, Lidl og Rema 1000. Ingen tør gå i priskrig med os.”
Den 57-årige ejer selv fire procent af aktierne i Ryanair. Ifølge det amerikanske finans-magasin Forbes har det for længst gjort O’Leary til milliardær i dollars. Han skal være god for 960 millioner euro.
Udadtil praler Ryanair topchefen dog ikke med sin rigdom. Mest åbenlys er hans store interesse for væddeløbsheste. Han ejer selv flere meget vindende af slagsen.
Privat er han gift og har fire børn. Hans familiære base er en herregård tæt ved Dublin med mange tønder land jord til.
Desuden har han for nylig købt sig en sommer-residens på Mallorca. Midt i Palmas dyreste kvarter har han erhvervet et palads med høje mure omkring. Indenfor er det et gammelt palads med en flot have til. Pris 10 millioner euro – 75 mio kroner.
O’Leary stammer fra en tekstil-familie og studerede efter flere år på en elite-kostskole økonomi og sociologi på universitetet i Dublin. Senere blev han uddannet til skatterådgiver i et revisions-firma.
Allerede dengang viste O’Leary et talent for smarte løsninger. F.eks. tog han taxa-kørekort, fordi han så kunne køre i Dublins busbaner og undgå den irske hovedstads notoriske køer.
De ukonventionelle ideer og en vel-udviklet næse for penge fik O’Leary brug for, da han kom til Ryanair. Det første var at afskaffe Business Class på flyene, for den kunne man ikke tjene penge på.
Derefter blev billetterne skåret helt ind til benet. Passagererne fik kun flyveturen. Resten skulle der betales ekstra for. Måltider, drikkevarer, valg af sæde og for bagage.
For nogle år siden morede O’Leary sig med at påstå, at Ryanair ville indføre afgifter for, at passagererne gik på toilettet i flyene.
O’Leary elsker at provokere. Det giver gratis reklame, fordi alle medier hapser historierne til store overskrifter. Han er en spilopmager, der optræder i kostumer som Batman, paven eller som mobiltelefon.
Når det gælder penge, bliver O’Leary til gengæld benhård. Han hader fagforeninger, og først sidste efterår begyndte han overhovedet at tale med dem. Det var efter, at Ryanair blev nødt til at aflyse mere end 20.000 afgange, fordi piloter og kabine-personale skulle holde deres sommerferie forsinket.
Ryanair accepterer i dag, at fagforeninger repræsenterer medarbejder-grupper som f.eks. piloter. Men han tager dem kun som nødvendigt onde, og han kæmper mod dem, indtil der ikke er en anden udvej end at lave et kompromis.
Hans sans for aggressive udtalelser er til gengæld ikke blevet blødere. Han elsker at angribe konkurrenter, myndigheder, politikere og klima-forkæmpere.
Senest har han bl.a. provokeret ved at sige, at Norwegian ikke ville overleve den næste vinter. Det ville så have den fordel, at Ryanair kunne overtage nordmændenes piloter….
Skriv et svar