Her i midten af anden bølge Corona pandemi taler og skriver vi mest om, hvilke lande danskere kan rejse til i Europa.
Der findes dog også en anden vej, som er interessant at kigge på. Nemlig, hvilke lande uden for EU der kan sende deres indbyggere til Europa og Schengen området.
På et verdenskort kan man tydeligt se, hvor lukket Europa er blevet for udlændinge fra andre steder i verden.
Tilbage i juli var det 14 lande, som havde fri adgang til Europa. Her i oktober er der kun 10 tilbage – med Kina som det formentlig snart 11. land.
Det sidste kræver dog, at kineserne også åbner fuldt ud for europæere. Ikke kun i begrænset omgang som i øjeblikket.
Briter, skotter, walisere og nordirere betragtes fortsat som EU-indbyggere, så de har fri adgang til Europa og Schengen området.
Det er dog med udgangen af i år, medmindre London og EU kan blive enige om en endelig aftale meget snart.
Med EU’s nye regler er kriteriet for et grønt lys til at rejse, at de lande, hvor ikke-EU borgerne kommer fra, har et smittetal tæt på eller under EU’s eget gennemsnit for de seneste 14 dage.
De pågældende landes smittetal skal også vise klart faldende tendens, ligesom landenes tal og tiltag mod Corona er stabile og troværdige.
Vigtige rejser af f.eks. forretningsfolk og medicinsk personale er undtaget fra disse regler. Det samme gælder folk med EU pas eller udlændinge med langtids eller permanent bolig i et EU land.
Schengen området dækker lande som Island, Norge, Schweiz, Liechtenstein, Andorra, Monaco, San Marino og Vatikan-staten….
(Indledningsfoto til artiklen: )