Det kan godt være, at der ikke findes noget bedre end jul i familiens skød med alle de goe gamle traditioner på spisebordet og omkring juletræet.
Ikke desto mindre rejser hver tredje dansker til udlandet i denne jul. Mere præcist 35 procent af os fejrer julen på andre breddegrader end de hjemlige.
De fleste danskere vil rejse bort for at få mere kvalitetstid med partneren eller familien – og for at undgå den hjemlige juletravlhed.
Det afslører en analyse, som Danmarks næststørste charter-rejse-bureau Apollo har foretaget blandt 1.000 danskere i oktober måned.
Her har man solgt over 80 procent af de juleferie rejser, man har haft på programmet i år. Det mest populære rejsemål er Fuerteventura på De Kanariske Øer.
Ved at rejse til udlandet regner 14 procent med, at de kan slippe for besvær og stres med at finde de rigtige julegaver, vælge det rette juletræ og få trykket den optimale julemiddag frem.
Ganske mange vælger at forlade Danmark i julen af en helt anden årsag – familien.
Syv procent af de 26- til 35-årige siger f.eks, at de rejser væk for at undgå familien. Hos de ældre mellem 56 og 65 år er det kun svaret hos én procent.
Danskerne fra 36 til 45 år ønsker til gengæld at rejse til udlandet for at slippe for svigerfamilie. Det oplyser otte procent af dem som det vigtigste argument.
Ifølge den nye undersøgelse er det i det hele taget er det familien, som skræmmer os væk fra de hjemlige omgivelser for at holde jul og juleferie langt borte fra vores normale enemærker.
Det bruger i alt 15 procent som årsag, hvilket svarer til knap hver sjette dansker. Det kan så være partneren, børn, forældre eller sviger-tamtammerne.
Men hvor tager vi så hen, når vi tager bort hen over højtiden og f.eks. vil holde nytåret i udlandet?
Med 36 procent ligger solferien øverst på danskernes ønskeliste. Derefter følger en weekend eller storby-ferie med 25 procent. Skiferien lokker 15 procent af os.
Hver fjerde – 23 procent – svarer, at det helst vil skåle det nye år ind på en varm strand. Dét ønske kan dog ikke slå nytår på hjemmebane. Det foretrækker 29 procent:
- Hjemme
- På en strand sydpå
- På et tag i en storby
- På en skibakke
- På en båd eller et skib på havet
(Indledningsfoto til artiklen: Apollo)
Skriv et svar