Danmark er blandt de EU-lande, hvor flest har råd til at tage på mindst en uges ferie.
Alligevel siger 474.000 husstande, at de må holde sommeren derhjemme. På grund af prisforhøjelser og inflation må ferien skæres fra. Det svarer til 15,9 procent eller hver sjette dansker.
Danmark er blandt de EU-lande, hvor flest har råd til at tage på en uges ferie. Gennemsnittet i EU ligger på hele 28,6 procent, oplyser Danmarks Statistik.
Tallene stammer fra den såkaldte Levevilkårsundersøgelse, der gennemføres hvert år. Resultaterne bygger på svar fra 2022 og kan derfor kun betragtes som retningsgivende for i år 2023.
Sammenligner man med 2021, er det en stigende på 0,7 procent. Dengang sagde 15,2 procent af danske husholdninger, at ferie hjemmefra lå uden for deres økonomiske råderum.
Det er især lejere og enlige voksne med eller uden børn, der ikke har plads i budgettet til en ferie. Ikke overraskende siger husstande med højere indkomster det præcist modsatte. De har både råd og vil tage på rejser. Til den befolkningsgruppe hører boligejere og par med eller uden børn.
Ifølge Danmarks Statistik er den største ændring sket i husstande i den mellemste indkomstgruppe. Her er afsavnet fra en ferie steget fra 10,4 procent i 2021 til 13,0 sidste år.
750.000 mennesker bor i de 474.000 danske husstande, der efter eget udsagn ikke havde råd til en ferie i 2022. Af dem var 99.000 under 16 år.
Blandt dem, der må blive hjemme, er en stor del arbejdsløse, enlige forældre, har lav uddannelse, dårlige lønninger og bor til leje. Derudover er der en del ældre og folkepensionister.
Som nævnt hører danskerne til de europæere, der har bedst råd til at holde ferie hjemmefra. På dét punkt ligger vi dog langt efter f.eks. Luxembourg og Sverige, hvor kun 7,6 og 10,2 procent af befolkningerne oplyser, at der ikke er penge til rejser.
I Rumænien er det præcist modsat. Her vurderer hele 62,6 procent af de voksne indbyggere, at de må klare sig uden ferie på grund af økonomiske begrænsninger. Som nummer to i den kedelige ende af EU-statistikken ligger Grækenland med 48,6 procent.
I øvrigt er det mange danskere, som heller ikke har råd til fornøjelser, der koster penge, i deres sommerferie.
7,3 procent svarede i 2022, at de må undvære udgifter til egen fornøjelse. Hele 3,4 procent har ikke råd til regelmæssigt at mødes med venner og familie.
Danmarks Statistik forklarer, at der tegner sig et billede af, at lidt flere havde en stram økonomi i 2022 end i 2021. Det skyldes generelt højere priser og lønninger, der ikke er fulgt med i samme tempo….
(Indledningsfoto til artiklen: Nick Noel / Unsplash)
Skriv et svar