Efterårs-ferien er traditionelt en af de årets travleste perioder i dansk lufthavne.
Det var også tilfældet her i oktober, hvor flere flyselskaber og rejse-arrangører talte om rekordhøjt salg af billetter til sydens sol.
Heldigvis havde travlheden ikke en af sine sædvanlige bivirkninger – nemlig mange flyforsinkelser og aflysninger af afgange.
I uge 42 var 14,6 procent eller hvert syvende fly i en dansk lufthavn forsinket med mere end 15 minutter.
Det et markant bedre end i samme uge for et år siden, hvor næste hvert femte fly – 20 procent – lettede for sent ifølge flyplanen.
De danske fremskridt er ikke kun markante i Danmark selv:
Store lufthavne som Heathrow og Gatwick i London havde således forsinkelser på henholdsvis 28 og 38 procent i uge 42.
Helt galt stod det til, hvis man skulle tage flyet fra Lissabon. Her var næsten hvert andet fly forsinket i lufthavnen i den portugisiske hovedstad.
Tallene stammer fra konsulent-firmaet Flyhjælp, der har specialiseret sig i at assistere flypassagerer med at få deres berettigede erstatning ved flyforsinkelser, aflysninger og overfyldte afgange.
EU’s regler foreskriver, at både forsinkelser på over tre timer eller en aflysning giver ret til kompensation på op til 4.500 kroner pr. passager.
Dem er flyselskaberne ikke altid lige velvillige til at aflevere frivilligt. Derfor er der et eksistens-grundlag for specialfirmaer som f.eks. Flyhjælp.
På Flyhjælps hjemmeside kan man således beregne, hvor meget kompensation man er berettiget til, hvis man har oplevet rejseproblemer med fly inden for de seneste tre år….
(Indledningsfoto til artiklen: Getty Images / Unsplash+)
Skriv et svar