Mens danske museer er tilbage i samme styrke som før Corona, kniber det med verdens største af slagsen. Besøgs-tallene hos dem hinker stadig 20 til 30 procent efter 2019.
Det viser nye tal, der henholdsvis kommer fra Danmarks Statistik og fra special-mediet ”The Art Newspaper.”
I 2002 havde danske museers udstillinger 15,6 millioner gæster. Det er på niveau med før pandemien og faktisk over, når man indregner besøgende i museers cafeer, haver eller parker.
Sidste år var der således 2,3 millioner gæster på danske museer, der ikke besøgte udstillinger. I alt bliver det til 17,9 millioner gæster, hvilket svarer til, at hver dansker var på museum tre gange i 2022.
Med 8,8 millioner besøgende er de kulturhistoriske museer de mest populære i Danmark. Kunstmuseerne havde fire millioner og de naturhistoriske museer mere beskedne 600.000.
Danmarks største er næppe overraskende Nationalmuseet i København, der havde 1,7 millioner gæster i 2022.
Det største kunstmuseum er Louisiana med 613.000 besøgende, mens Statens Naturhistoriske Museum havde 461.000 gennem tælleapparaterne. Sidstnævnte er under stor ombygning og skal nok lokke flere gæster til, når det hele er færdigt og flot.
Helt så godt går det bestemt ikke internationalt.
Verdens største museum i både areal og besøgstal – Louvre i Paris – klatrede op til næsten otte millioner besøgende sidste år. Det var dog stadig 20 procent under niveauet fra før Corona.
Kun ét blandt verdens 10 mest populære museer havde flere gæster end i 2019. Det er National Museum of Korea i den sydkoreanske hovedstad Seoul. De 3,4 millioner besøgende i 2022 er procent flere end inden pandemien.
Største problemer med at få et comeback har de store og berømte museer i USA og Storbritannien.
Normale trækplastre som British Museum og Tate Modern i London eller Metropolitan i New York ligger 34 til 36 procent lavere i besøgstal end i de gyldne tider, før Covid-19 virussen dukkede op.
Ifølge UNESCO var der 103.842 museer at besøge verden over i 2021. To-tredjedele af dem ligger i Vesteuropa, USA og Canada.
Den totale omsætning i klodens museer, zoologiske haver og parker vurderes til at ligge på 60,6 milliarder dollars i 2022. Det svarer til ca. danske kroner.
Den omsætning ventes at stige med over 50 procent til 97,9 milliarder dollars i 2023. Dét kan man da kalde et comeback….
(Indledningsfoto af Louvre til artiklen: Mika Baumeister / Unsplash)
Skriv et svar