Der findes kun én storby i Europa, som er bedre bo i end den danske hovedstad – og den er meget dyrere at leve i end København.
Det viser rapporten ”Livskvalitet i europæiske byer”, som EU-Kommissionen udgiver stort set hvert år i december.
Den nye 2023 udgave kårer Zürich i Schweiz som det bedste sted at bo i Europa. København deler andenpladsen med hollandske Groningen.
De to allerværste byer at leve i her i vores del af verden er Palermo på Sicilien og Athen i Grækenland, afslører den nye rapport.
Den bygger på interview med 73.000 indbyggere i 83 europæiske storbyer, hvis tilfredshed er faldet i forhold til 2019 – før Corona pandemien.
Omvendt er storby-menneskene generelt set glade for deres liv. Det svarer næsten ni af ti adspurgte.
Samtidig opfatter folk storbyer som mere inkluderende og frisindede end landlige regioner. Byfolk oplyser f.eks. oftere, at byer er et bedre sted for bøsser og lesbiske (LGBTIQ) at bo end små landsbyer.
Med i rundspørgen var også Storbritannien er også Storbritannien, Schweiz og Tyrkiet, selvom de ikke er medlemmer af EU.
Hvis det ikke var tilfældet, ville Zürich jo ikke ende som nummer ét på hitlisten over bedste storbyer at leve i.
Analytikerne har vurderet storbyerne ud fra det ideelle som 100 procent. Bedst klarer sig de byer, hvor en høj procentdel af indbyggere erklærer sig tilfredse:
- Zürich i Schweiz – 97 procent – indledningsfoto
- København i Danmark – 96 procent
- Groningen i Holland – 96 procent
- Gdansk i Polen – 95 procent
- Leipzig i Tyskland – 95 procent
- Stockholm i Sverige – 95 procent
- Geneve i Schweiz – 95 procent
- Rostock i Tyskland – 94 procent
- Cluj-Napoca i Rumænien – 94 procent
- Braga i Portugal – 94 procent
Så meget om de europæiske storbyer, hvor folk er rigtigt glade og tilfredse med at bo. Selvfølgelig findes der også de ti, hvor det helt modsatte er tilfældet.
De byer er ifølge rapporten præget af dårlig infrastruktur og sundhedsvæsen, mangelfuld kultur, lav sikkerhed, megen forurening, ringe uddannelses-muligheder og stor arbejdsløshed.
Derfor har kun mellem 60 og 70 procent af indbyggerne det ok med at bo i de pågældende byer:
- Palermo i Italien – 62 procent
- Athen i Grækenland – 65 procent
- Istanbul i Tyrkiet – 65 procent
- Tirana i Albanien – 66 procent
- Napoli i Italien – 66 procent
- Beograd i Serbien – 69 procent
- Rom i Italien – 71 procent
- Skopje i Nordmakedonien – 72 procent
- Miskole i Ungarn – 74 procent
- Podgorica i Montenegro – 77 procent
(Indledningsfoto til artiklen: ChiemSeherin / Pixabay)
Skriv et svar