Hvilken rejseform oser mest?

(Opdateret) Mens Corona har begrænset os i at tage udenlandsk i to år, har vi haft god tid til at spekulere på, hvilken rejseform mon er den mest belastende for klimaet på vores sarte klode.

Mange analyser er dukket op med deres bud på, hvilken transport-metode der er den mest forurenende – og konklusionerne er langt fra altid enige.

Lille svenske Greta Thunberg førte an i et korstog mod luftfarten, der angiveligt er den største synder. I hvert fald tror de fleste politikere og flyselskaber selv, at det er tilfældet.

Nu viser en helt ny analyse fra det britiske finansfirma MoneyTransfers.com, at passagerflyene faktisk slet ikke er de værste. Det er  krydstogtskibene. Men alt efter hvordan man måler.

Skifter man f.eks. fra elektrisk drevne tog og til krydstogtskib her til sommer, vil det forøge hver rejsendes CO₂  aftryk med 4.716 procent pr. kilometer.

Et krydstogtskib udleder I gennemsnit 10.700 gram CO₂  pr. time pr. passager. Sejler skibet med en hastighed på 20 knob eller 37 kilometer i timen, vil det blive til 289 gram CO₂  pr. person pr. kilometer.

Tager man i stedet det elektriske Eurostar lyntog under Kanalen mellem London og Paris, kan man slippe med seks gram pr. passagerer hver kilometer. Det er ca. 48 gange mindre.

Passagerfly belaster meget mindre CO2 pr. kilometer pr. person end krydstogtskibe – 102 gram på Economy Class på en langdistance rute over Atlanten.

Til gengæld er der langt flere af dem end af skibene. Totalt set står flyene derfor for 2,1 procent af den menneske-skabte forurening fra fossile brændstoffer – mod krydstogtskibenes i alt 0,2 procent. Selv jernbanerne belaster med mere – nemlig 0,3 procent.

Ifølge MoneyTransfers.coms beregninger udsender et elektrisk drevet Intercity tog typisk 45 til 50 gram CO₂ pr. person pr. kilometer. Det stiger til 90 gram, hvis man kører med et diesel lokomotiv.

Selv da er krydstogtskibet tre gange værre i CO₂ udledninger pr. passager end et traditionelt diesel tog.

I virkeligheden er situationen endnu værre for krydstogtskibet, når man går det nærmere efter i sømmene – eller rettere nitterne:

Disse store flydende byer udleder nemlig også CO₂, mens de ligger fortøjet til kaj. Kun de nyeste skibstyper, som kan arbejde med landstrøm, bliver frifundet.

Dertil skal man lægge, at krydstogtskibe har længere rejsetider med forurening end tog og fly. De bruger enorme mængder strøm til søs, og de udstøder også andre gasser som f.eks. kvælstof-ilter (NO₂) og svovl dioxider (SO₂).

Rent teoretisk er krydstogt-industrien derfor den mest CO₂  belastende af alle. Til gengæld er der ikke så mange cruise skibe. Faktisk udgør de kun omkring én procent af alle større fartøjer på havene.

Til sidst en sammenligning af en personbil med de tre andre rejseformer. Millioner af mennesker tager jo hvert år deres bil ferie eller forretningsture.

Rent teoretisk belaster f.eks. en dieselbil med fire passagerer kun klimaet med 43 gram CO₂  pr. person pr. kilometer.

Det er meget mindre end de 133 gram, et kortdistance fly udstøder for hver Economy Class rejsende ombord. Business Class passagerer ”sviner” mere, fordi de har mere plads pr. person.

Man kan også regne sig frem til, at en person i en dieselbil forurener med 171 gram CO₂  pr. kilometer, hvilket er meget højere end 102 gram fra en passager på et langdistance fly.

Forklaringen er, at disse fly forbruger klart det meste brændstof under start og landing og derefter ikke særlig meget, når de glider afsted oppe i 13 kilometers højde. En personbil vil have mange flere start og stop og en mindre andel af glidende ligeuds-kørsel.

Omvendt udstøder flyenes jetmotorer grimme ting som kvælstof-oxider, der belaster klimaet særlig alvorligt i netop store højder.

Med andre ord bliver det let forvirrende at finde en rød tråd i de mange forskellige forureningstal. De kan nemlig ikke altid sammenlignes direkte.

Det eneste, man kan være temmelig sikker på, er, at de mest CO₂ belastende mennesker er dem, der suser verden rundt i private jetfly….

(Indledningsfoto til artiklen: FachDozent / Pixabay)