Skolernes påskeferie begynder i dag, og danske lufthavne bliver i denne weekend besøgt af mange børne-familier, der tager til udlandet i nogle dage for at slippe for lave temperaturer og kraftig vind.
Det bliver samtidig den første weekend i år, hvor der kan opstå stress inden afgang. Københavns Lufthavn direkte advarer om forsinkelser og køer ved check-in og Security.
Kom derfor i god tid inden afgang. Gerne en ekstra time, før I egentlig skal være i lufthavnen. Sørg samtidig for at forberede jer godt hjemmefra. Tjek op på Corona krav på den destination, I vil besøge – og forbered hele familien på dem.
Emirates oplever hver dag tusinder af familier ombord på sine fly. Erfaringer herfra øser det store flyselskab ud af i en række gode råd, som kan være relevante for de fleste at tjekke inden afrejsen.
Planlægning er nøglen
Planlægning, planlægning, planlægning. Det lyder som en kliche, men det er ikke desto mindre rigtigt. Du kan planlægge dig ud af virkelig meget på rejsen.
Det er f.eks. en myte, at det er bedst at flyve sent om afteenn eller om natten, fordi børnene så sover på hele turen. Tværtimod er det virkelighed, at de yngste ofte ikke kan falde i søvn. De er spændte på at komme ud at rejse og vil helst have det hele med.
Planlæg flyveturen, så den passer til jeres børns døgnrytme. Læg selve flyrejsen, mens de er vågne og har overskud til at tage hele oplevelsen ind.
Lad f.eks være med i planlægningen, hvilke film og tv-serier I vil se ombord. Det kan give børnene noget at se frem til på turen.
Brug kabine-personalet
Kabinepersonalets job er at gøre flyveturen så behagelig som muligt for alle passager– også de yngste. Trlk derfor på stewardesser og stewarders erfaring og træning, mens I sidder i flyet.
Forældre kan godt have en tendens til ikke at ville ulejlige andre, men det skal de endelig ikke tænke på. Kabinepersonalet er der for at hjælpe, og de har masser af erfaring med børn.
De kan både varme og opbevare mad til de allermindste, underholde eller snige et glas vin ned til forældrene, når børnene er faldet i søvn.
Hold også øje med, om der er andre, som gerne vil snakke med børnene, når de går på opdagelse i flyet. Børn er naturligt nysgerrige.
Som regel er der altid nogle i flyet, som gerne vil snakke med børn og synes, det er forfriskende, at der lige pludselig står en lille bandit og spørger om noget sjovt.
Som forældre kan man godt tænke, at man skal holde børnene i deres sæder, men når flyveturen er lang, er det næsten umuligt.
Desuden kan det være en god idé at have et stykke legetøj med, som man kan overraske børnene med i flyet.
Efter landing
Når flyet lander, har mange passagerer en tendens til at ville ud af flyet hurtigst muligt. Det er der ingen grund til, medmindre I mellemlander, og I skal skynde jer over til en anden gate.
At stå i kø er ofte mere frustrerende og forvirrende for børnene end at blive siddende i sæderne. Så glemmer forældrene heller ikke et vigtigt stykke legetøj i farten.
Børnefamilier har i øvrigt ret til at komme først ud af køen og foran alle de andre fortravlede medpassagerer. Kontakt kabine-personalet under flyvningen og bed dem hjælpe jer.
Skru ned for forventningerne
Det er sjovt at flyve, men det er også overvældende for små mennesker.
Selvom man har planlagt turen nøje og har sat børnene ind i processerne hjemmefra, reagerer de ikke nødvendigvis positivt på regler, ventetider og de mange mennesker i lufthavn og fly.
Ifølge Emirates bør forældrene derfor skrue ned for forventningerne og acceptere, at der kan være udfordringer på vejen.
10 små ekstra råd
- Indstil jer på, at det kan kræve en ekstra indsats at være forældre til især småbørn ombord. Gem den gode bog og middagsluren til, I er fremme.
- Forvent ikke, at børn kan holde sig i ro på en hel, lang flyvetur.Hjælp dem til at finde på nogle gode aktiviteter.
- Lad børnene røre sig inden flyveturen. Tag f.eks. en løbetur i lufthavnen, hvis der er plads.
- Lad børnene tage deres egen rygsæk eller mini-kuffert med. Hav en overraskelse med til dem – f.eks. et stykke legetøj eller en aktivitetsbog.
- Find det bløde, praktiske tøj frem – både til forældre og børn. Det signalerer hygge og afslapning.
- Vælg de gode pladser i flyet. Det er en fordel med gangpladserne, så børnene ikke føler sig lukket inde, men let kan komme ud på gangen og bevæge sig.
- Skift mellem forskellige aktiviteter undervejs på turen, fx film, små måltider, musik og gåture. Og lad børnene passe sig selv, når de har lyst til det.
- Tænk på kosten – frugt og sunde snacks er bedre end slik og sodavand.
- Find ud af, hvilke andre passagerer eller kabinepersonale, der gerne vil tale med børnene, når de er ude på gåtur i flyet.
- Ros børnene, når de gør det godt.
(Indledningsfoto til artiklen: Emirates )
Skriv et svar