Når danskere tænker ferielejligheder, står airbnb nok forrest på læben, hvis de skal nævne portaler med speciale i private ferieboliger.
Airbnb er størst, men bestemt ikke alene på markedet. En af de hurtigt voksende rivaler er wimdu.dk, der har over 350.000 private overnatnings-steder i 150 lande og 2,5 millioner registrerede brugere i sine online databaser.
Wimdu er en del af Novasol, som de fleste danskere kender som en af de helt store sommerhus-udlejere både her i landet og i Europa.
Wimdu blev grundlagt i marts 2011 af de to tyske serie-iværksættere Arne Blackwenn og Hinrich Dreiling.
De var utilfredse med hele tiden at møde dyre og anonyme hoteller på deres rejse. I stedet valgte de at udnytte deres teknologiske knowhow med en lidenskab for at rejse og et stærkt fokus på kundernes individuelle behov.
Allerede kort tid efter lanceringen var Windu vokset til at verdens næststørste fælles markedsplads for privat udlejning. Andre kalder det en delebolig-portal.
Udvalget af boliger går lige fra bylejligheder i Barcelona, chicke studios over Paris’ tage til huse på Balis eksotiske strande.
Wimdu har dog også helt usædvanlige boliger på sit repertoire. Måske de lige er de rigtige at svælge i, hvor den danske sommer er gået på hæld, og nat-temperaturer er under 10 grader.
Sammen med Trends & Travel har Wimdu.dk udvalgt seks meget specielle boliger, der kunne være et eventyr at bo i i ens næste ferie:
Ferie i en trætønde
Det usædvanlige træhus ligger i Amsterdam nær den store Schiphol lufthavn. Huset er ovalt i design, og interiøret holdt i retro design og masser af træ. Køkken og faciliteter er dog helt moderne med Wi-Fi og stort tv. Huset har plads til to og koster 650 kroner pr. nat.
Bo højt oppe i et træ
Der er gået mode i at bo oppe i et træ. I hvert fald for en afgrænset periode som en ferie. Oplevelsen kan man f.eks. få i Kroatien – 30 minutters bilkørsel fra Dubrovnik.
Træhuset er i to etager og ligger midt i en skov af egetræer. Der er plads til seks gæster, som råder over et komplet køkken, bad samt Wi-Fi og tv. Prisen er 863 kroner pr. nat.
Udlev drømmen på Bali
Her er to træhuse, der nærmest svæver over Det Indiske Ocean. På en stejl klippetop og højt i træerne åbner sig en flot udsigt. Ved fødderne er der tropiske planter og træer, og der er ikke langt til den nærmeste café. Prisen er 458 kroner pr. nat. Se indledningsfoto til denne artikel.
Hvad med at bo i en tipi?
Man behøver ikke at rejse til USA for at bo som en indianer. Det kan også lade sig gøre i Slovakiet, hvor de hvide tipi telte er opstået ved siden af en nationalark med masser af vilde dyr og fugle. Tipi’erne ligger også tæt på den gamle by Banska Stiavnica, der ligger på UNESCOs liste over verdensarv på grund af sine flotte kirker, slotte og en rig historie med sølv- og guldminer. Pris 314 kroner pr. nat.
Bo som nomader i Asien
Igen behøver man ikke at rejse langt for at opleve noget usædvanligt. I Sydfrankrig kan man bo i yurt – det karakteriske nomadetelt, som kendes fra mange tv-udsendelser om Asien, Kina og Mongoliet.
Den franske Yurt er bygget med autentiske materialer og en solid træramme. Indendørs er den dog rimeligt moderne med både køkken og badeværelse. Der er plads til fire personer ad gangen. Pris 550 kroner pr. nat.
Moderne på Azorerne
Den portugisiske øgruppe Azorerne er så småt ved at blive et hit hos rejsende, der ikke gider de overrendte turiststeder længere.
Vil man gerne på i moderne omgivelser på øen São Miguel, kan man leje en 90 kvm villa med stor stue, soveværelse og et fuldt udstyret køkken. Der er privat svømmepøl, og ejeren stiller en bil til rådighed, så lejerne kan udforske den smukke ø på egen hånd. Pris 1.090 kroner pr. nat.
Skriv et svar