Lige nu er muligheden for danskere ikke særligt store at holde ferie i udlandet, medmindre man da vil være usolidarisk med resten af befolkningen og bryde rejse-reglerne.
Det betyder jo ikke, at det er forbudt at drømme eller lægge de første planer for den første ferietur, efter at Corona pandemien forhåbentligt snart er slut.
Mange vil uden tvivl søge det sikre, det velkendte og det trygge, når de køber den første udenlandsferie efter Corona. Det viser flere undersøgelser hos de store rejse-arrangører og charter-bureauer, og de rammer sjældent forkert.
Skulle der alligevel blandt Trends & Travels læsere være nogle – måske mange – som ikke er bange for at eksperimentere i deres første ferie, kommer her en Top-25 over de mest trendy destinationer i verden.
Hitlisten stammer fra den store internationale rejseportal Tripadvisor, der har ladet sine millioner af brugere stemme om årets bedste rejsemål i 2021.
Det sker i flere kategorier, hvor jeg har valgt ”Trending Destinations” fra´den netop offentliggjorte Travelers’ Choice afstemning.
De fleste af feriemålene ligger langt borte, og en del af dem kender de færreste danskere. Omvendt er det jo lige dét, der gør dem ekstra spændende at udforske.
Den nærmeste trendy destination er York i England, men både Italien, Tyrkiet, Frankrig og Ægypten har kandidater med.
Som et lille kuriosum er Danmark også en smule med i Top-25. Den smukke karibiske ø St. Thomas, der engang var dansk-ejet, er det 11. mest trendy rejsemål i verden for tiden.
Her er listen, og via dette link kan I hoppe direkte videre til Tripadvisors beskrivelse af de 25 destinationer:
- Cabo San Lucas i Mexico
- Korsika i Frankrig
- Doha i Qatar
- Sanya i Kina
- Gatlinburgh i Tennessee i USA
- Queenstown i New Zealand
- Tulum i Mexico
- Natal i Brasilien
- Kas i Tyrkiet
- Guadeloupe
- Thomas i Virgin Islands, USA
- Cairo i Ægypten
- Colombo på Sri Lanka
- Goreme i Tyrkiet
- Chengdu i Kina
- Amman i Jordan
- Matera i Italien
- Shenzhen i Kina
- Udaipur i Indien
- Campos do Jordao i Brasilien
- Abu Dhabi i Emiraterne
- York i Storbritannien
- New Delhi i Indien
- Hurghada i Ægypten
- Augustine i Florida
(Indledningsfoto til artiklen: Victoria Bragg / Unsplash)
Skriv et svar