Efter en kedelig Corona periode med krav om mundbind og ustandselig desinficering af hændernehar mange mennesker ændret på deres prioriteringer nu, hvor de igen kan tage ud at rejse.
Hygiejne, rengøring og sociale afstande står lige pludseligt øverst på ønskelisten, når rejsemål, hotel og transportform skal udvælges. Helt på højde med sol, varme, god strand og hyggelige restauranter, der ellers har indtaget topplaceringen tidligere – altså før Corona.
Den trend har fået det britiske rengøringsfirma End of Tenancy Cleaning London til at undersøge sagen nærmere.
De London-baserede specialister ville tjekke den aktuelle rengørings-standard i hoteller og ferieboliger i 24 europæiske hovedstæder.
Det gjorde man ved at benytte online informationer fra de tre store rejse-portaler Airbnb, Booking.com og Tripadvisor.
Resultatet af den omfattende undersøgelse er nok lidt overraskende for nogle. Andre vil sikkert finde det kuffende, hvis deres favorit hovedstad f.eks. roder rundt i bunden af End-of-Tenancy’s Top-24 liste.
Allernederst i renlighed og hygiejne i ferieboliger, hoteller og lignende ligger København. Den danske hovedstad kommer ikke over 4,43 af fem mulige stjerner.
Det efterlader København helt alene i bunden – 0,16 stjerner efter Stockholm på 19.. pladsen og 0,13 stjerner efter Oslo på position 21 i Europa.
Måske danske hoteller skal stramme sig lidt an:
København bruger nemlig lige nu 45 millioner skattekroner på en international reklame-kampagne, der skal lokke udenlandske feriegæster tilbage til den danske hovedstad.
Tænke sig, hvis turisterne følte, at københavnske hoteller og ferieboliger var snavsede. Sikken en nedtur efter halvandet års Corona krise næsten uden gæster i værelserne.
Ifølge End of Tenancy Cleaning klarer København sig kun flot med sine Airbnb boliger, der scorer fornemme 4,79 stjerner af fem mulige for renlighed og hygiejne.
Til gengæld ser den helt gal ud med bedømmelserne på Booking.com – 4,24 stjerner i gennemsnit – og på Tripadvisor.com . 4,30.
Lige så overraskende er det nok, at Lissabon i Portugal topper listen som Europas hovedstad med de reneste og mest hygiejniske hoteller, hosteller og private ferieboliger.
Lissabon opnår 4,79 stjerner og ligger kun en snudespids foran Prag i Tjekkiet og Zagreb i Kroatien. Med i Top-10 ligger også Berlin, Rom og Paris.
Her er Top-24 over de bedst rengjorte hovedstæder i Europa:
- Lissabon i Portugal – 4,79 stjerner – indledningsfoto.
- Prag i Tjekkiet – 4,74
- Zagreb i Kroatien – 4,74
- Rom i Italien – 4,73
- Wien i Østrig – 4,73
- Moskva i Rusland – 4,71
- Paris i Frankrig – 4,70
- Warzawa i Polen – 4,70
- Berlin i Tyskland – 4,69
- Bukarest i Rumænien – 4,68
- Budapest i Ungarn – 4,68
- Athen i Grækenland – 4,68
- Dublin i Irland – 4,67
- Madrid i Spanien – 4,67
- Kiev i Ukraine – 4,65
- Amsterdam i Holland – 4,64
- London i England – 4,63
- Minsk i Hviderusland – 4,60
- Stockholm i Sverige – 4,59
- Bern i Schweiz – 4,56
- Oslo i Norge – 4,56
- Sofia i Bulgarien – 4,54
- Bruxelles i Belgien – 4,53
- København i Danmark – 4,43 stjerner
Skriv et svar