Når vi kigger på kalenderen, slutter den officielle sommer om en uge. En kendsgerning, som de fleste for længst har opdaget, fordi skolerne er begyndt igen – og vejret arter sig mere som efterår end som sommer.
Never mind. For første gang i snart halvandet år har danskere kunnet rejse ud igen på ferie. Ikke kun i eget land, hvad der kan være meget hyggeligt, men også til destinationer i Europa.
Men, hvor rejste vi mon hen i sommers, når vi ikke blev i egen have eller sommerhus?
Den store Booking.com online portal har gravet i sine databaser for at finde ud, hvor danskerne tog hen i perioden fra den 10. juni til den 10. august.
De to favoritter hed henholdsvis Hamborg og København. Ikke de store overraskelser, men dem er der måske et par stykker af, når vi kigger på Top-5 over de mest populære destinationer.
Internationale rejsemål for danskernes sommerferie i år var domineret af Tyskland:
- Hamborg
- Berlin
- Flensborg
- Rom
- Barcelona
Når danskerne blev i Danmark, så de mest søgte destinationer således ud:
- København
- Aarhus
- Odense
- Aalborg
- Skagen
Endelig har Booking.com også kigget på, hvor udenlandske turister kom fra, som besøgte Danmark her i sommers:
- Tyskland
- Sverige
- Holland
- Norge
- Frankrig
(Indledningsfoto til artiklen: Lorri Lang / Pixabay)
Skriv et svar