Man kan ikke gentage det ofte nok. Pas på gratis Wi-Fi netværk i både ind- og måske især i udlandet. De er ren nam-nam for hackere og andre cyberkriminelle, der sidder på lur for at se folks kodeord, brugernavne og kontonumre.
Benyt derfor aldrig gratis Wi-Fi til at kontakte bank, arbejdsgiver osv, hvor man udveksler vigtige data. Til almindelig surfing på internet er de ok.
En ny analyse fra den britiske pris-sammenlignings-portal Uswitch afslører nu, at det ikke kun er de gratis Wi-Fi hotspots, man skal være forsigtige med, når man er ude at rejse.
Også andre dele af internet bliver overvåget og censoreret, og dét går i særlig grad ud over medlemmer af LGBTQ+ samfundet. Det vil sige homoseksuelle og co.
Ifølge Uswitch blokerer eller censurerer mange lande dating-apps og -sider. Desuden går det i stigende grad ud over social media platforme som Instagram og Facebook.. Selve visse Google søgninger bliver overvåget.
Den stærkeste censurering foregår tilsyneladende i lande som USA, Kina og Brasilien, hvor online-søgninger efter LGBTQ+ relateret indhold bliver blokeret.
Over halvdelen af bøsser og lesbiske – 52 procent – har oplevet diskriminering på rejser i udlandet. Værst går det ud over transkønnede personer, fortæller Uswitch analysen.
Tre af fire LGBTQ+ medlemmer – 73 procent – indrømmer, at de ikke føler sig trygge, når de besøger bestemte lande. Man skal således holde sig fra Tyrkiet, Emiraterne, Kina og Sydafrika, hvis man vil undgå diskriminering.
I samarbejde med ILGA, der er en international organisation for homo- og biseksuelless, transkønnedes og interkønnedes rettigheder, har Uswitch’ online eksperter samlet fem gode råd til LGBTQ+ menneskers rejser og ferier i udlandet:
- Søg på forhånd efter LGBTQ+ venlige overnatnings-steder. De kan ikke kun hjælpe rejsende med at føle sig mere trygge. De kan også rådgive om sikre steder at besøge, rejse til og, hvor man kan bruge internet. Booking.com portalen har en god Travel Proud feature, som er god at benytte.
- Ha´ fysiske kopier af papirer og identifikation med overalt, ifald ens internet adgang bliver blokeret eller på anden vis uden adgang. Sørg for, at det er alle relevante dokumenter.
- Sørg for at installere VPN på mobil, tablet og laptop. Et Virtual Private Network er som at skabe en lukket tunnel på internet, hvor man kan holde sin identitet og personlige information for sig selv og sikre.
- Tjek det lokale lands officielle hjemmeside for turisme. Selv et hurtigt gennemsyn vil som regel afsløre, hvor gerne ser turister fra LGBTQ+ miljøet. Hvis hjemmesiden har en særlig sektion til formålet, er chancerne gode for, at man også kan få råd og vejledning.
- Tag kontakt med de lokale, inden I tager afsted. Hvis sociale media og dating apps ikke er blokeret, er det en fin måde at få en ærlig og relevant beskrivelse af de kulturelle normer, der hersker i det område, man gerne vil besøge….
(Indledningsfoto til artiklen: Uswitch)
Skriv et svar