Hvis I endnu ikke har bestemt jer til, hvor sommerferie skal gå hen – og I måske er til fals forutraditionelle ideer – har den australske rejsefører Lonely Planet igen i år nogle gode forslag.
Lonely Planet har efterhånden gjort til lidt af et speciale at anbefale sine læsere at besøge rejsemål, der bestemt ikke ligger på hitlisterne hos andre rejse-portaler.
Det betyder ikke, at de er dårlige eller mærkelige at besøge. De er blot ikke opdaget endnu af de store turist-strømme. I flere tilfælde kan man ligefrem have stederne lidt for sig uden at skulle stå i kø her og der og allevegne.
Lonely Planet har netop udgivet sin Top-10 over de bedste destinationer at besøge i Europa i denne sommer. Den viser, hvor alsidig og forskellig vores kontinent egentlig er.
Førstepladsen indtages af Høje Tatra i Slovakiet – se artiklens indledningsfoto. Det er den højest beliggende del af Karpater bjergene med 2.655 meter som øverste punkt.
Mange fremhæver, at Høje Tatra har noget ”mystisk” over sig. Det er den rene natur for dem, der ikke bliver skræmt af brune bjørne og at overnatte i bjerghytter.
Naturen står også i centrum på anbefalingen om at tage en køretur på Islands 900 kilometer lange kystvej. Den er ”det bedste af Island uden turist-masserne”, som Lonely Planets forfattere skriver.
Vandrere og natur-mennesker får også en på opleveren, hvis de følger rejseportalens råd om at tage på ferie på Shetlands-øerne eller i den kroatiske region Istrien.
På Shetlands bider vinden i næseborene, men man kan på samme gåtur se både oddere og orka hvaler hygge sig.
Istrien derimod lokker med smukke badestrande, gode musik-festivaller, et fyrigt køkken og et gammelt romers amfi-teater midt i det hele.
Det for danske bedst kendte feriemål på Lonely Planets Top-10 er Madrid. Den spanske hovedstad har erobret en flot andenplads på grund af sine anstrengelser for at blive mere miljørigtig, ren og indbydende for turister.
Spændende er også Lyon i Sydfrankrig, hvor man bl.a. kan finde mad-oplevelser i topklasse. Lyon har tillige en populær vin-festival og arrangerer i øvrigt finalen i kvindernes fodbold-VM.
Her er Lonely Planets Top-10 over de rejsemål, vi bør besøge i Europa her til sommer:
- Høje Tatra i Slovakietr
- Madrid i Spanien
- Den arktiske kystvej i Island
- Bosnien-Hercegovina
- Bari i Italien
- Shetlands-øerne i Skotland
- Lyon i Frankrig
- Liechtenstein
- Vevey i Schweiz
- Istrien i Kroatien
Skriv et svar