Normalt er det ikke noget problem at finde noget godt at spise, når man er på rejse ude i Østen. I hvert fald ikke, når man befinder sig i større byer, hvor der ofte er spændende gadekøkkener og masser af små lokale restauranter.
Asien er dog ligesom Danmark ramt af en Michelin feber. Det eneste saliggørende er at få en og gerne flere stjerner hos de franske restaurant dømmere. Også avisernes anmeldelser af spisesteder hører til de mest læste i medierne.
Kort sagt. Mad er godt. God mad er meget bedre.
Derfor viser vi i dag her på Trends & Travel en rangliste over de ti bedste spisesteder i Asien i 2019. De er netop blevet kåret af det engelske erhvervs-medie William Reed Business, der har haft over 1.000 prøvespisere på farten. De fleste af dem er fagfolk med mange års erfaring i restaurant branchen.
Ifølge William Reed skal man tage til Japan for at finde det største udvalg af de bedste gourmet steder i Asien. Tokyo har alene fire repræsentanter med i Top 10. Singapore og Bangkok har hver to.
Asiens allerbedste skal dog til Singapore for at finde. Odette hedder restauranten, der serverer retter fra det franske køkken, men med tydelig asiatisk påvirkning – se indledningsfoto.
Langt de fleste restauranter i Top-10 disker op med lokale asiatiske lækkerier. Kun én er helt anderledes. Det er Sühring i Bangkok, der serverer modern tysk mad – under ledelse af et tvillingepar fra Berlin.
Lidt interessant – den højest placerede restaurant i Tyskland på William Reeds globale hitliste har speciale i det asiatiske køkken.. Det er Restaurant Tim Raue i Berlin.
Den globale 2019 liste har erhvervs-mediet endnu ikke offentliggjort – kun den asiatiske. Men sidste år var Geranium i København den eneste danske repræsentant i Top-50. Geranium indtog en flot 19. plads. Den anden danske kulinariske spydspids,
Noma figurerede ikke på listen i 2018, fordi restauranten var lukket i den periode, hvor William Reeds anmeldere var på arbejde.
Men inden I nu tager til Singapore og straks booker bord på Asiens bedste restaurant. Husk, at Odette er væsentligt dyrere end almindelige spisesteder ude i Østen. En menu med otte retter koster mindst 240 USD pr. person – det er ca. 1.600 kroner….
Skriv et svar