Danskerne er kendt for at have en tilbagelænet tilgang til livet og ikke at tage så voldsomt tungt på tingene.
Den evne skal nu udnyttes til at reklamere for Danmark i udlandet. Den nye ”The Danish Zen” kampagne skal afløse tidligere tiders fokus på ”hygge” og på vores status som verdens (engang) lykkeligste folkefærd.
De nye skal udnytte, at danskerne er så gode til at sige pyt til mange bekymringer og irritations-momenter, så vi er i stand til bedre at værdsætte de små glæder i tilværelsen som f.eks. de unikke oplevelser, som vores lille land har så mange af.
Danskerne selv og vores særlige evne til at tage tingene, som de kommer og ikke lade stress og bekymringer tage over er netop en af Danmarks største attraktioner.
Den nye branding kampagne lanceres først i Tyskland og Holland. Siden følger Norge og Sverige, oplyser Danmarks nationale turistbureau Visit Denmark.
Kampagnen henvender sig til de turistet, der går efter en rejseoplevelse med lokale, autentiske oplevelser og en let tilgang til livet.
I kampagnen er Zen stavet med omvendt z, for The Danish Zen handler ikke om at befinde sig i en rolig, meditativ tilstand. Tværtimod – er man i dansk zen aktiv og udadvendt og parat til nye oplevelser. Og klar til ikke at tage tingene så højtideligt.
Den nye kampagne kører bl.a. på tv og sociale medier i Tyskland, Holland, Sverige og Norge. Den er meget anderledes end klassiske rejsekampagner, netop fordi det er den danske mentalitet, der er det vigtigste argument for at rejse til Danmark.
Videoen er produceret i en stil, som man kender fra f. eks. influencer marketing og TikTok. Hele fortællingen er bygget op om en række digitale billboards, som er opsat i byrummet i henholdsvis Stockholm, Hamborg, Amsterdam og Oslo.
Deres budskab er, at en række arketyper ”need to chill”. I Sverige er udsagnet ”Stockholm hipsters need to chill”, og i Tyskland er det det folk, der taler højt i mobil i det offentlige rum eller folk på el-løbehjul, der ”need to chill”.
Det nye initiativ ligger i forlængelse af sidste års kampagne, hvor budskabet var, at udenlandske besøgende kunne undgå det meget turistede ved i stedet at være en ”explorist”, der går efter små unikke og autentiske oplevelser.
Budskabet er det samme i den nye Zen kampagne, men nu med vinklen at danskerne er mestre i at fokusere på det uformelle, det sjove og de overraskende oplevelser.
Pyt-kampagnen skydes i gang i dag den 22. januar i Tyskland og Holland på tv, i sociale medier og outdoor. Norge og Sverige følger efter,
Videoen er lavet af den prisvendende instruktør Tore Frandsen. Produktionsselskabet er New-Land og det kreative bureau bag kampagnen &Co….
(Indledningsfoto til artiklen: VisitDenmark)
Skriv et svar