Det er måske ikke verdens bedste timing at skrive sådan en artikel, når det er meget begrænset, til hvilke lande danskerne må rejse og køre i. Corona rejsevejledningerne sætter jo deres egne grænser.
På den anden side kunne oplysningerne i denne historie fungere fint som et quiz spørgsmål hjemme ved køkkenbordet, når samtalen kommer ind på, hvor man egentlig gerne ville have rejst hen her i sommer, hvis man ellers måtte og turde.
Spørgsmålet er ganske enkelt: I hvor mange lande kører man i højre side af vejen, som vi gør i Danmark – og hvor bruger man den venstre halvdel. Som i England f.eks?
Spørgsmålet stilles faktisk ret ofte af de mennesker, der rejser meget i fjerne lande. Svaret er jo også relevant, når man vil leje en bil på sin rejse-destination.
Kigger man på et verdenskort eller en globus, vil man finde ud af, at vi kører i højre side i 163 lande. Chauffører i 76 lande kører i venstre.
Størstedelen af de lande, der har venstre-kørsel, er gamle britiske kolonier. Det er f.eks. Sydafrika, Australien, Indien, Pakistan og New Zealand.
Men man kører også i den ”forkerte” side af vejen i store lande som Japan, Indonesien og Malaysia. Det er de færreste klar over, medmindre de har været på rejse i Fjernøsten.
I Europa kører vi kun i venstre side af vejen og har rattet i højre side af bilen i fire lande. Ud over Storbritannien er det i Irland, Malta og på Cypern….
(Indledningsfoto til artiklen: Atanas Paskalev / Pixabay)
Skriv et svar