I går kunne Trends & Travel fortælle om franske planer, der senest i 2024 skal forbinde København og Paris med et natligt luksustog.
I dag kommer så nyheden, at københavnerne allerede får et internationalt nattog i aften. Det er nok knap så luksuriøst, men kører til gengæld til Berlin.
I perioden fra den 27. juni og frem til den 6. november kører det svenske Snälltåget fra Stockholm til den tyske hovedstad. Undervejs har det et enkelt dansk stop på Høje Tåstrup station vest for København – og bagefter i Hamburg.
Det er første gang i syv år, at man kan stige på et nattog i Danmark. Det har plads til 300 passagerer uden Corona restriktionerog kører frem til den 5. september hver nat.
Så går Snälltåget over til fire-dages drift – hver onsdag, fredag, lørdag og søndag – frem til den 3. oktober. Derefter onsdag, fredag og søndag indtil 6. november.
Afgangene på Høje Tåstrup er klokken 22:45 med ankomst i Berlin næste morgen klokken 08:52. Undervejs er der stop i Hamburg klokken 05:32.
Togrejsen den modsatte vej indledes klokken 19:02 i Berlin og lander i København klokken 06:38 næste morgen….
(Indledningsfoto til artiklen: Snälltåget)
Skriv et svar