Verden er ved at være tilbage i normalen. Ellers ville flyselskaberne ikke have så travlt med at finde på sjove kampagner og særlige tilbud.
Bare for uger siden havde Lufthansa f.eks. travlt med at fortælle, hvor svært det var at komme i gang igen efter Corona.
Og nu – fra i morgen mandag – kan Economy Class passagerer på de rigtigt lange ruter sikre sig tre eller fire pladser ved siden af hinanden, så de kan forvandle sæderækken til en rigtig seng.
Man skal ikke engang betale for tre eller fire billetter. Merprisen for en Sleeper’s Row er kun mellem 159 og 229 euro – alt efter flyveturens længde.
Sidste år afprøvede Lufthavn ideen på non-stop ruten mellem Frankfurt og Sao Paulo i Brasilien. Det gik åbenbart så godt, at konceptet bliver indført på alle flyvninger, der varer over 11 timer.
Det vil typisk sige afgange til Fjernøsten som Singapore eller Kina, til Sydafrika, Central- og Sydamerika eller destinationer på USA’s vestkyst som f.eks. Los Angeles eller Seattle.
Lufthansa vil kun tilbyde tre Sleeper’s Row rækker på hver afgang, og de kan ikke bookes på forhånd. Det er først til mølle ved check-in i lufthavnen eller ved gaten.
De heldige får pre-boarding, så de hurtigt kan finde frem til deres sæder – undskyld seng. Desuden stiller Lufthansa komfortable puder, tæppe og topmadras i Business Class kvalitet til rådighed
Selvfølgelig er Sleeper’s Row næppehelt så komfortabel som Lufthansas sæder på Business eller First Class, der kan klappes ud som senge i fuld længde.
Men Sleeper’s Row er altså også meget billigere og helt sikkert bedre end at prøve at finde sig en brugbar sovestilling i et økonomi klasse sæde i mange timer.
(Indledningsfoto til artiklen: Lufthansa)
Skriv et svar