Det var ikke mange dage, at Boeings topledelse kunne gå rundt med et væg-til-væg smil på ansigterne, efter at Boeings problemfly 737 Max havde fået start-tilladelse i både USA og Europa.
I går måtte Boeing nemlig meddele 16 flyselskaber, at de skulle holde deres 737 Max maskiner på jorden, indtil en mulig fejl i flyets elektriske system kunne udbedres.
Boeing selv kalder det for et ”produktions-problem”, hvor en bestemt komponent i Max-flyets energi-system ikke er jordet ordentligt.
I en kort presse-meddelelse nævner Boeing ikke, hvilke flyselskaber der er ramt af fejlen, hvor mange fly som nu trækkes ud af driften.
Ifølge nyhedstjenesten Reuters er der tale om mindst 90 Boeing 737 Max maskiner, der bl.a. tilhører store amerikanske flyselskaber som Southwest Airlines, United Airlines, American Airlines og Alaska Airlines.
Særlig opmærksomhed vækker det, at USA’s største lavpris-selskab Southwest bestilte 100 nye Boeing 737 Max fly for mindre end en uge siden.
Boeings 737 Max har haft startforbud i næsten to år efter to fatale flystyrt med 346 dræbte. Årsagen skal primært have været fejl i flyenes styre-computere.
De amerikanske fly-sikkerheds-myndigheder FAA fandt dog også problemer i Max-maskinernes ledningsnet. For at undgå risiko for kortslutninger måtte en del kabler skilles ad og placeres med større afstand indbyrdes….
(Indledningsfoto: Southwest Airlines)
Skriv et svar