Det er bestemt ikke alle lande, der er lige gode at tage til, hvis man vil ud at rejse som bøsse, lesbisk, biseksuel, trans, interseksuel eller queer. Tolerance-tærsklen i både lovgivning og befolkning kan nemlig være meget forskellig.
Den tyske online-portal Spartacus udgiver hvert år et ”Gay Travel Index”, der vurderer de forskellige landes fordele og ulemper for LGBTQ+ turister. Indekset blev offentliggjort første gang i 2012, og i den seneste udgave er 202 lande verden over med.
Skandinavien og Danmark placerer sig som altid pænt på homoernes verdenskort. Det samme gør turist-magneten Spanien, der lander på en global andenplads i LGBTQ+ kvalitet – sammen med Malta og Portugal. Suveræn nummer ét er Canada.
I den helt anden ende afd skalaen ligger Tjetjenien med minus 19 point. Nede i bunden af lande, som man bør holde sig fra som medlem af LGBTQ+ samfundet finder vi også Saudi Arabien og Somalia med hver minus 18 i rating.
Generelt set er Mellemøsten, Nordafrika og det centrale Asien ganske usikre områder, merns Latinamerika i dag er mere åben end Asien.
Asiatiske lande med nogenlunde LGBTQ+ accept viser sig at være Taiwan, Indien og Thailand, der alle scorer små, men positive points. Nepal er neutral med nul, mens Japan ligger på minus to.
I sine ranglister tager Spartacus bl.a. hensyn til politiske forhold, lovgivning omkring LGBTQ+ og antallet af nylige episoder med vold mod homoseksuelle….
(Indledningsfoto til artiklen: Sharon McCutcheon / Pixabay)
Skriv et svar