Efter to års Corona nedlukninger åbner et af verdens største lande nu igen for turister og andre besøgende, der kommer ind ad luftvejen.
Fra den 27. marts genoptages den regulære lufttrafik til Indien igen. Den har været spærret for alle andre end nogle få udvalgte lande – og kun under bestemte betingelser.
Det har Indiens minister for civil luftfart – Jyotiraditya Scindia – meddelt officielt, Åbningen sker, fordi Indien oplever markante fald i Corona udbredelse og, fordi mange lande i dag har deres befolkninger vaccineret.
Senest har Indien med sine 1,3 milliarder indbyggere oplevet færre end 4.000 nye Corona tilfælde om dagen. Det er langt færre end i lille Danmark.
I det danske udenrigsministeriums rejsevejledning har Indien gul status med nogle områder både orange og røde. Med andre ord skal man passe ekstra meget på, innden man rejser til landet.
(Indledningsfoto til artiklen: Nonmisvegliate / Pixabay)
Skriv et svar