Verden åbner sig mere og mere, og nu skal det være muligt at rejse på ferie igen til et af verdens største lande – Indien.
Her har der været adgang forbudt for udlændinge i 19 måneder på grund af Corona. Det skal være slut fra den 15. november.
Adgangskravet med fly er en fuld Corona vaccination samt en negativ Corona test, der højst må være 72 timer gammel. Dermed ligger Indien på linie med adskillige andre lande.
Lempelserne kommer i sidste øjeblik, inden højsæsonen for turister begynder i Indien. Den ligger normalt fra oktober til februar.
Indien har været hårdt ramt af Corona pandemien. I 2020 besøgte færre end tre millioner udenlandske turister landet, hvilket svarer til en tilbagegang på 75 procent.
Ifølge indiske medier vil regeringen i New Delhi udstede en halv million gratis visa for at få turismen i gang så hurtigt som muligt.
Indiens sundheds-myndigheder advarer dog mod turist-åbningen: De henviser til, at Corona tilfældene kan stige voldsomt igen i oktober og november, hvor landet fejrer en række hellig- og festdage….
(Indledningsfoto til artiklen: Pavan Gupta / Unsplash)
Skriv et svar