To af Europas største flyselskaber stoppede i går alle afgange til den ægyptiske hovedstad Cairo. Tilsyneladende er der sikkerheds-mæssige problemer.
British Airways lagde ud med at melde ud lørdag, at man stregede alle sine flyafgange til Cairo i foreløbig syv dage.
Nogle timer efter fulgte Lufthansa med aflysninger på flyvninger fra Frankfurt og München. Tyskerne forventer dog at genoptage afgange i løbet af i dag søndag og i morgen mandag.
Begge flyselskaber forklarer deres stop for Cairo med ”betænkeligheder ved sikkerheden”. Hvad det betyder nærmere, nævner de ikke. F.eks. om der har været konkrete trusler om terror angreb.
”Vi overvåger døgnet rundt sikkerheds-forholdene i alle lufthavne verden over. Har vi de mindste tvivl, aflyser vi afgange til de pågældende steder. Vores passagerers og ansattes sikkerhed har højeste prioritet,” meddelte British Airways.
Det tyske udenrigs-ministerium var så mere informativ. Herfra forlød det lørdag aften, at der var en forhøjet risiko for terror-angreb i hele Ægypten. Situationen kunne ændre sig fra time til time.
På sin hjemmeside advarer det danske udenrigs-ministerium om, at der er høj risiko for terror i Ægypten. Landet er i undtagelses-tilstand. Man vil se politi/militær i gaderne og opleve øget kontrol ved indgange til turist-attraktioner osv. Det er vigtigt for udlændinge altid at have gyldigt billed-ID på sig.
Ingen andre af de større europæiske flyselskaber har indtil videre meldt om tilsvarende aflysninger til Cairo….
Skriv et svar