Krydstogt branchen træder sig selv over tæerne for tiden:
I sin iver for at komme på havet igen efter fem måneders nedlukning som følge af Corona krisen, hiver den åbenbart ankeret lidt for tidligt op.
Først tilbyder man kun små svipture rundt i Østersøen og Nordsøen, hvor passagererne ikke får lov til at gå i havn undervejs. Ret uinteressant, må man sige.
Dernæst bliver to skibe uafhængigt af hinanden ramt af Corona smitte ombord langs den norske kyst:
Først blev et mindre fartøj fra SeaDream Yacht Club tvunget til at sende sine passagerer og besætning i karantæne, fordi en gæst fra et tidligere krydstogt var testet positiv for virus, da vedkommende var gået i land.
Kort efter måtte norske Hurtigruten lukke alle sine krydstogter, efter Corona var brudt ud på rederiets helt nye hybrid-skib ”Roald Amundsen”. Knap 40 ombord blev testet positive for Corona. Resten var virus-fri.
Corona udbruddet skabte vild opstandelse i Norge, der ellers har kunnet sole sig i at være et af de lande i verden, som havde bedst styr på pandemien.
Bare ikke ombord på Hurtigrutens skibe. Rederiet indrømmede, at det havde sjusket med sikkerheds-bestemmelser. Hurtigrutens topchef måtte træde tilbage.
Disse to episoder sætter fokus på, at krydstogterne kan få endnu sværere ved at vende tilbage til normale tilstande som før Corona.
Selvom rederierne gør sig store anstrengelser for at tilpasse sig med for eksempel løbende målinger af passagerers og personalets kropstemperatur – eller krav om Corona test lige inden krydstogtets start, har branchen sine skibes indretning imod sig.
Passagerer og besætning bord tæt. Der er altid køer ved barer, swimming pools, i teatre, kasinoer, på vej ind og ud ad skibet osv.
Krydstogtskibe har lige så mange mennesker ombord, som der bor i en dansk købstad – bare fordelt på meget mindre areal.
Jeg skal ikke kunne sige, om det faktum har været medvirkende til, at de store krydstogt-rederier nu har besluttet sig til udskyde deres første sejladser indtil i hvert fald november.
Måske bliver det december eller 2021, inden de store hvide skibe igen vil krydse igennem solbeskinnede farvande.
Rederier, der er samlet i branche-organisationen Clia, har hidtil haft en start-dato i slutningen af september. Den er nu flyttet mindst to måneder.
Clias medlemmer sejler primært med USA som udgangspunkt. Til Karibien, Alaska, Canada og Latin-amerika.
Det er geografiske områder, hvor Corona pandemien raser endnu værre, end det gjorde i Europa for et par måneder siden.
Derfor ville det være utænkeligt at åbne f.eks. Miami i Florida eller New York længere nordpå for krydstogter igen lige nu. Havnene har da også forbud mod det siden marts.
Europa er ikke så direkte berørt af Clias frivillige udsættelse af de første sejladser. Dewt store schweiziske krydstogt-rederi MSC regner således med at få myndighedernes tilladelse allerede i næste uge til et par første krydstogter i Middelhavet.
Clia har bl.a. de store redeier som Royal Caribbean, Norwegian Cruise Line, Carnival Cruise Line, Disney Cruise Line, Cunard og Holland America Line. De udsendte lige før weekenden en ny fælles meddelelse:
“Vi har måttet tage en vanskelig beslutning, men vi kan jo se den ødelæggende indflydelse, som pandemien har på både samfund og erhvervsliv.”
”Vi håber, at vores nye fælles udspil viser, at krydstogt industrien tager hensyn til den offentlige sundhed ved frivilligt at suspendere vores aktiviteter.”
Clia siger samtidig, at organisationen vil vurdere, om en yderligere forsinkelse kan blive nødvendig senest den 30. september….
(Indledningsfoto til artiklen: DocLawson / Pixabay)
Skriv et svar