DSB har ikke planer om at indføre mundpind som pligt for passagerer og togpersonale, medmindre Sundhedsstyrelsen siger, at de skal gøre det.
Ifølge DR ser Sundhedsstyrelsen ingen grund til at ændre på nuværende praksis. Heller ikke, når der som nu nærmest kommer en ordre fra Bruxelles om, at vi skal bruge masker i de danske tog, s-tog og metroer.
Smitte-spredningen er så lav i Danmark, at en ændring af den nuværende rejse-anbefaling ikke er aktuel. Sundhedsstyrelsen følger dog situationen tæt i forhold til, om reglerne måske skal skiftes.
De fleste europæiske lande syd for Danmark har for længst indført krav om mundbind i offentlige transport-midler – også busser og taxaer
Ifølge Udenrigsministeriets hjemmeside gælder det bl.a. for Holland, Frankrig, Tyskland, Italien, England, Spanien, Polen, Grækenland og Kroatien.
I Danmark er der lige nu kun maske-pligt, når man vil ud at flyve. Så skal man have mundbind på i både lufthavne og i selve passagerflyet.
De nye EU-regler siger, at rejsende skal have mundbind på både stationer og i togene. Desuden skal der stå håndsprit fremme og i togene. Passagerne skal så vidt muligt købe deres billetter online.
I samarbejde med Sundhedsstyrelsen arbejder DSB i øjeblikket med anbefalinger, der er noget mindre drastiske.
- Passagerer skal f.eks. sætte sig med ansigtet i samme retning og med god afstand mellem hinanden.
- De skal ikke røre døråbnerne med fingrene. I stedet skal de bruge albuen.
- De bør rejse uden for myldretiderne.
- Føler folk sig syge, må de ikke bruge toget.
- At man hoster og nyser i ærmet.
- At man holder afstand og ikke maser på for at komme ind i toget.
- At man spritter sine hænder før og efter togturen.
- Og at man sikrer sig pladsbillet til alle togene. S-tog og togbusser undtaget
(Indledningsfoto til artiklen: Deutsche Bahn)
Skriv et svar