Lettelsen må være til at føle på i SAS’s hovedkvarter, for en alvorlig hurdle i planerne for en omstrukturering af flyselskabet blev fjernet natten til i går.
93 procent af de danske piloter i SAS sagde nemlig ja til den nye overenskomst, som var resultatet af forhandlingerne under 15 dages strejke for en måned siden. Også piloterne i Sverige og Norge godkendte den nye aftale.
Havde piloterne sagt nej, var risikoen stor for en ny pilotstreje. Den kunne i givet fald have begyndt den 11. august.
Det sker heldigvis ikke, og SAS kan uden tøven gå i gang med at vinde tabt terræn tilbage. Alene i juli har strejken kostet SAS op imod 600.000 passagerer. Så stort var forskellen i passagertal nemlig i forhold til juni.
Den nye overenskomst giver piloterne dårligere arbejdsforhold end tidligere: De går 25 procent ned i løn og accepterer en arbejdstid, der øges fra 47 til 60 timer om ugen.
Til gengæld får de 450 piloter, der blev fyret under Corona pandemien, tilbud om en gen-ansættelse i SAS.
SAS selv siger, at det positive resultat af piloternes urafstemning vil hjælpe flyselskabet med at tiltrække nye og langsigtede investorer, mens selskaber gennemgår Chapter 11 processen og arbejder videre med sin SAS FORWARD slankeplan….
(Indledningsfoto til artiklen: SAS)
Skriv et svar