Københavns Lufthavn kommer til at savne et af sine nyeste flyselskaber, efter at islandske Niceair har stoppet sine flyvninger.
Den sidste Niceair landing i København foregik den 30. marts, hvorefter selskabets enlige Airbus A319 er fløjet videre til ophugning i Irland.
Det skriver det sædvanligvis meget velinformerede branche-medie ”ch-aviation.” Ifølge mediet udløber leasing-kontrakten på flyet den 30. april 2023.
I et presse-statement skriver Niceairs ledelse, at “en situation er opstået, der har gjort det umuligt for selskabet at levere den planlagte service.”
Samtidig oplyser Niceair, at selskabet har haft gode resultater i det seneste år, mange bookinger i de kommende måneder og sund load factor. Sidstnævnte betyder, at Niceair har solgt en så stor procent-del af sine sæder, at flyvningerne har givet overskud.
Niceair var blot det seneste skud på stammen i Islands livlige fly-marked. Selskabet skal nu bruge tid til at reorganisere sig og skaffe sig nye fly.
Niceair var det eneste selskab, der havde internationale ruter til og fra den nordlige del af Island – mere præcist Akureyri.
Islands to andre flyselskaber – Icelandair og PLAY – benytter Keflavik lufthavnen ved Reykjavik som deres base.
Siden opstarten i 2022 har Niceair haft faste ruteflyvninger fra Akureyri til København samt Alicante og Tenerife i Spanien….
(Indledningsfoto til artiklen: Niceair)
Skriv et svar