USA har selvfølgelig allerede et par stykker af slagsen. Rusland også en enkelt. England er gået i gang med at bygge sin egen i Cornwall, men ingen af dem ser ud til at blive så fancy som den, Japan vil nu sætter i søen.
Betegnelsen “sætte i søen” er valgt helt bevidst, for Asiens første rum-banegård skal nemlig placeres på en kunstig ø ude i bugten foran Tokyo.
Spaceport Japan forbindes med den japanske hovedstad via en lang bro, og den skal være meget mere end en start- og landings-plads for fremtidens passager- og cargo-raketter.
I rum-banegårdens cirkelrunde midte skal der indrettes et universitet med astronomi og astro-fysik som specialer og et stort turist område med hoteller, museer, 4D biografer, tv-station, restauranter, kontorer og særlige fitness centre, hvor astronauter kan træne under realistiske forhold som f.eks. vægtløs tilstand.
Ud fra tallerkenen i centrum stikker både kilometer-lange startbaner og ”traditionelle” affyrings-ramper. Fremtidens rum-raketter til turist-brug starter nemlig ikke altid lodret som i gamle dage.
Richard Bransons Virgin Galactic projekt viser f.eks, at rumfartøjerne bliver transporteret langt op i atmosfæren af gigantiske fragtfly, inden de slippes løs, så de kan tage rundt om jorden eller parkere ved rumstationer som den nuværende ISS.
I dag koster det mange millioner dollars bare at sikre sig en billet til en Virgin Galactic rejse, men japanerne satser på, at priserne vil falde brat i de kommende år, når der kommer konkurrence i rummet.
Japanerne har nok ret, og de vil være forberedt i god tid. Senest i 2050 venter konsortiet bag Spaceport Japan, at rumrejser vil være en industri med over en billion dollars i årlig omsætning.
Medlemmerne i konsortiet tæller flere japanske sværvægtere som f.eks. Mitsubishi, Airbus Japan og alkohol- og bryggeri-giganten Suntory. Gruppen har har 25 regulære deltagere og 30 støtte-medlemmer….
(Indledningsfoto: Spaceport Japan)
Skriv et svar